Af - 03/09-14 10:43; Opdateret: 04/09-14 11:08

Populær neglelak hives tilbage fra butikkerne: Giver væskende blærerPopulær neglelak hives tilbage fra butikkerne: Giver væskende blærer

Miljøstyrelsen beder butikker som Matas om at fjerne neglelakken Depend GelLack fra hylderne. Neglelakken kan give slem allergi. Butikkerne fjerner nu produktet.

storybild

Miljøstyrelsen hiver en detailhandlen at fjerne neglelakken Depend GelLack fra hylderne, da neglelakken kan være svær at håndtere for forbrugerne og dermed giver risiko for allergi. Butikkerne fjerner nu produktet. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Miljøstyrelsen anbefaler detailhandlen at stoppe salget af det svenske produkt Depend GelLack. Selvom der er en udførlig brugsanvisning, der advarer imod kontakt med huden, vurderer styrelsen, at det kan være meget vanskeligt for forbrugerne at undgå hudkontakt med neglelakken.

Sashas negle falder af efter brug af populær neglelak
Sashas negle falder af efter brug af populær neglelak

Neglelakken bliver eller er blevet solgt i populære butikker som Matas, Magasin og Dansk supermarked.
Magasin og Dansk Supermarked havde dog trukket produktet tilbage før Miljøstyrelsens anbefaling.

Ny neglelak skal sætte en stopper for voldtægt
Ny neglelak skal sætte en stopper for voldtægt

Neglene løsner sig
Nogle af de allergiske reaktioner, man kan opleve, hvis man får Depend GelLack-neglelakken på huden, er kløende væskende blærer på fingerspidserne, eksem og negle, der løsner sig.

- Det er et forholdsvist nyt produkt på markedet, og vi vurderer, at der vil komme flere indberetninger fra forbrugere, der har oplevet en uønsket reaktion på produktet. Derfor har vi taget kontakt til forhandlerne af produktet i Danmark og anbefalet, at de tager det væk fra hylderne. Vi forventer, at det vil være fjernet i løbet af få dage, skriver Isabelle Navarro Vinten, kontorchef i Miljøstyrelsen, i en pressemeddelelse.

GelLack er en ny type neglelak til forbrugere, som er tilsat acrylater, som hærder under en LED-lampe.

Så totalt ligegyldige ting køber de unge
Så totalt ligegyldige ting køber de unge

Acrylater er meget allergifremkaldende ved kontakt med huden. Når de flydende acrylater kommer i kontakt med huden, kan immunsystemet aktiveres, så man udvikler kontaktallergi.

Når acrylaterne er hærdet under LED-lampen, er de ikke længere allergifremkaldende. Risikoen for allergi er altså udelukkende relateret til hudkontakt med acrylater under påføring af produktet.

Miljøstyrelsen blev bekendt med problemerne med neglelakken i juli måned, da Sverige forbød produktet efter at have modtaget mange indberetninger fra forbrugerne.

På det tidspunkt havde Miljøstyrelsen ingen indberetninger fra danske forbrugere. Styrelsen advarede dog forbrugerne om risikoen ved at bruge neglelakken, og opfordrede dem til at henvende sig, hvis de havde oplevet gener.

Miljøstyrelsen har efterfølgende modtaget en række indberetninger om alvorlige uønskede virkninger.

- Vi mener, at det er svært at undgå hudkontakt med neglelakken, og vi kan se, at reaktionerne er alvorlige. Vi vil derfor ikke vente på, at EU vurderer sagen, og derfor anbefaler vi detailhandlen at stoppe salget, indtil vi har en vurdering fra EU´s eksperter om, hvor stor risikoen er, når man anvender disse produkter, siger Isabelle Navarro Vinten, kontorchef.

Selvom produktet fjernes fra hylderne, vil forbrugerne fortsat kunne gå til en professionel negletekniker og få lavet negle samt anvende almindelig neglelak.

Har du oplevet allergisk reaktion på denne neglelak? Så kontakt os.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx