Af Joy Fryd Larsen - 24/08-17 15:19; Opdateret: 24/08-17 19:56

25-årige Joy: Når livet gør ondt, husker jeg mig selv på dette25-årige Joy: Når livet gør ondt, husker jeg mig selv på dette

BLOG: Din kæreste er skredet, du har fået akut stress-akne i det meste af ansigtet, og du skal være ude af dit rådne klubværelse om en uge: Fremtiden kan se frygtelig sort ud, når man er i tyverne.

storybild

(Billede: Liselotte Sabroe Liselotte Sabro)

I tyverne bør man jo have styr på sit liv i kraft af, at man officielt er voksen - men når man så alligevel ikke har det, hvad så? Den bedste medicin mod kvartlivskrisens håbløshed fandt jeg, da jeg gik på gøglerskole som 17-årig. Og nej, der indgår ikke en trapez i miksturen.

Jeg var egentlig begyndt i 10. klasse hjemme på Amager. Det var en såkaldt 'performance-linje', hvor 90 procent af eleverne var piger, men efter tre måneder kæmpede vi stadig med en halvhjertet macarena-dans til 'Greased Lightning', der skulle fremvises ved gud ved hvilken skoleafslutning.

jeg lærte noget, der siden har givet mig håb, når livet har gjort ondt: Dårlig generalprøve giver god premiere.

Og skuffet måtte jeg sande, at et enkelt chassé i kvartalet i forening med forstadspiger med piercinger i både læber og bryn - påtatoverede forstås - ikke var 'performance' nok for mig, skønt det i al sin tragikomik var ganske underholdende.

25-årige Joy: Hvorfor kan man ikke få 'kvælersex og kærlighed' i en samlet pakke?
25-årige Joy: Hvorfor kan man ikke få 'kvælersex og kærlighed' i en samlet pakke?

Vi har testet kondomer med smag: - Føj, det lugter jo af p**!?
Vi har testet kondomer med smag: - Føj, det lugter jo af p**!?

Således gik det til, at jeg som 17-årig blev indskrevet på en 'ikke formelt kompetencegivende' gøglerskole på Østerbro i København, hvor jeg lærte at tage imaginære brusebade og klappe i 12-takt til flamenco. Det var på samme teaterværksted, at jeg lærte noget, der siden har givet mig håb, når livet har gjort ondt:

Dårlig generalprøve giver god premiere.

Til generalprøven skal man gøre én ting: Præcis hvad man har øvet igen og igen - en sidste gang. Kedeligt, ikke?

Nej.

Men nu er du 25 år gammel. Og nu er du vågnet op hjemme hos Klamme Klaus, fordi kæresten er skredet.

Det er nemlig i 11. time, at man panikker over ens karakter, der reagerer uhensigtsmæssigt i femte akt. Og så bliver man usikker på hele stykket. Og så får man blackout og bløde knæ og hård vejrtrækning. Og så når man lige at tænke, at man lige så godt kan gå af scenen og gøre karriere som materialist i Matas ligesom alle de andre piger fra 10. klasse på Amager, inden man kommer i tanke om, at:

Dårlig generalprøve giver god premiere.

Men hvad betyder det i praksis? Jo, forprøverne er dengang, du var 15 år gammel og drak en hel flaske tequila med en halv vandmelon på hovedet, fordi det var 'grineren'. Instruktøren er din elskværdige mor, der hentede dig hjem i bil og og remsede replikker om livet, mens straffen bestod af spegepølsemadder til aftensmad.

Så næste gang du skal til at gøre noget tilsvarende dumt, så tænker du tilbage på Klamme Klaus og spegepølsemadderne - og så lader du være.

Men nu er du 25 år gammel. Og nu er du vågnet op hjemme hos Klamme Klaus, fordi kæresten er skredet. Og nu er der kun én vej hjem til det rådne klubværelse, som du skal være ude af om en uge, og det er på gåben ad skammens stride fortove klokken syv om morgenen med akut stress-akne i hele ansigtet.

TV: Vi har testet chilisauce: - Vi får SÅ ondt i r**** i morgen!
TV: Vi har testet chilisauce: - Vi får SÅ ondt i r**** i morgen!

Vi har testet måder at hakke løg på uden at græde: - Ad, det skummer!
Vi har testet måder at hakke løg på uden at græde: - Ad, det skummer!

Det er generalprøven. Der er ingen mor, ingen instruktør, for du er officielt voksen og skal kunne tænke selv.

Og det er mens, du går dér - med tequilaånde og vandmelon i håret - at det går op for dig, at du har stået i den nøjagtig samme situation før. Så næste gang du skal til at gøre noget tilsvarende dumt, så tænker du tilbage på Klamme Klaus og spegepølsemadderne - og så lader du være.

Nu er du klar til premieren. Ikke det officielle voksenliv, men det virkelige. Vid, at flossede nerver har gode vækstbetingelser i spotlyset, men vid også, at det hele nok skal gå. Du er forberedt. Tænk, hvis du havde været prøvelserne foruden?

God generalprøve og dårlig premiere er ikke at ønske sig.

LÆS OGSÅ: Vi har testet skøre køkkengadgets: Åh, man får gokke-håndled af det her!

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx