Af Ritzau - 25/12-16 17:36; Opdateret: 25/12-16 18:08

Bliv inde: Stormen Urd rammer Danmark i morgenBliv inde: Stormen Urd rammer Danmark i morgen

Mandag eftermiddag rammer stormen Urd Danmark. Vinden tager til natten igennem med vindstød på orkanstyrke.

storybild

Stormen Urd rammer Danmark mandag eftermiddag. (Arkivfoto) (Billede: Free/Colorbox)

Stormen Urd bevæger sig mod Danmark, hvor den vil ramme Nordjylland mandag. Aftenen igennem vil den intensiveres og blive ganske voldsom.

Det fortæller DMI, der gør klar til at sende varsler ud over hele landet.

- Stormen rammer i flere etaper. Mandag eftermiddag vil der være kuling og vindstød af stormstyrke I Nordjylland, Vestkysten og Bornholm.

- Det bliver så værre. Mandag aften vil de samme områder få et stormvarsel med risiko for vindstød af orkanstyrke. Det vil så løbe indtil tirsdag morgen, siger vagtchef ved DMI Henning Gisselø.

Stormen forventes at give forhøjet vandstand i store dele af landet og vindstød af stormstyrke i hele landet.

En storm er nok til at gøre det farligt at gå udenfor.

- Når der er stormvarsel, så er der ingen grund til at gå udenfor.

- Det er for farligt at være ude. Man risikerer at få alt muligt i hovedet, det være sig tagsten eller træer, der vælter, siger Henning Gisselø.

Stormen skulle være passeret tirsdag morgen, hvor DMI regner med at kunne afvarsle igen.

Midt- og Vestsjællands Politi fortalte tidligere søndag, at man har forberedt sig på stormen. Storme giver ofte forhøjet vandstand i Roskilde Fjord og Isefjord.

- Vi har gennem erfaringerne fra de tidligere storme med forhøjet vandstand lært, at vi skal være i gang i god tid med at koordinere indsatsen mellem myndighederne.

- Derfor har vi nu igangsat en række tiltag, som vil kunne ses i lokalområderne inden for kort tid, skriver politiinspektør Jens Børsting i en meddelelse.

Stormen hedder Urd, fordi de norske myndigheder var de første til at opdage den. De navngav stormen, og for at undgå mere forvirring end højst nødvendigt har DMI givet stormen samme navn.

Urd er en af de tre norner fra den nordiske mytologi. De tre norner spinder dødelige skæbner under træet Yggdrasil.

Ifølge DMI's hjemmeside dækker begrebet storm over vindstyrker, der kan rive træer op med rode og give "betydeligt skader på huse".

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx