27/02-18 13:22; Opdateret: 27/02-18 17:46

Bornholm er snetopscorer i farligt vejrBornholm er snetopscorer i farligt vejr

Snebygerne vil fortsætte frem til onsdag i dele af landet. På Bornholm kan snevejret fortsætte ugen ud.

storybild

Lokalt har man målt op til 24 centimeter sne på Bornholm. Scanpix/Pelle Rink

København. Tirsdagens snevejr har specielt haft Bornholm, der tirsdag morgen havde fået op til 24 centimeter sne, på sigtekornet, men heller ikke Sønderjylland er gået fri.

Det siger vagthavende meteorolog Trine Pedersen fra DMI.

- Topscoreren er Bornholm, som har ligget i skudlinjen for snebygerne, der er dannet over Østersøen. Derudover er en del byger drevet fra Kattegat ind over det jyske - især ned mod Sønderjylland, siger hun.

Den store mængde sne har medført skolelukninger på solskinsøen, skriver Bornholms Tidende, mens også Bornholms Kunstmuseum holder lukket.

På flere danske motorveje har snevejret og de lave temperaturer ligeledes resulteret i bilulykker.

Sønderjyske Motorvej blev tirsdag lukket på grund af en ulykke med 23 involverede biler, mens Sydmotorvejen ved Vordingborg ligeledes blev ramt af ulykker.

Hvor Sønderjyske Motorvej er åbnet igen, forventer Vejdirektoratet, at Sydmotorvejen åbner igen ved 17-18-tiden.

Vejret har fået Nordjyllands Politi til at advare mod sort is, der medfører særdeles farligt føre for bilister. Det er et gennemsigtigt islag, der lægger sig på vejbanen, så man kun ser asfalten under isen.

DMI varsler snefygning i primært de sydlige dele af landet et døgn frem fra tirsdag klokken 18.

På Bornholm vurderes det i varslet til at blive "farligt vejr" - hvad der er tredje niveau ud af fem på DMI's skala - mens Sydsjælland og Lolland-Falster vurderes til at blive ramt af niveau to, som kategoriseres som "voldsomt vejr".

Det snerige vejr ser ud til at fortsætte lidt endnu, vurderer Trine Pedersen.

- Der vil fortsat være en del snebyger resten af tirsdag og onsdag, hvorefter det vil tynde noget.

- Men Bornholm og Østersø-regionen kan stadig få snebyger ugen ud - særligt på Sydsjælland og Lolland-Falster, siger hun.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Markant profil i hårdt angreb på sit...
bt.dk
Bill Cosby dømt for sexovergreb: 'Jeg...
bt.dk
Se BT's karakterer fra pokalbraget:...
bt.dk
Kæmpebøde til køreskole: Over 1800...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx