Af - 17/02-14 19:50

Farlig drukleg tager ny drejning: Nu udfordrer unge hinanden med kokainFarlig drukleg tager ny drejning: Nu udfordrer unge hinanden med kokain

En ung, dansk mand har på Facebook udfordret sine venner til at sniffe to baner kokain. Det kan være strafbart, vurderer juraprofessor.

storybild

(Billede: Polfoto/JENS DIGE)

På trods af advarsler og adskillige dødsfald, breder den virale drukleg Neknomination sig stadig. I udlandet indeholder den ekstreme udfordringer, hvor deltagerne udsættes for livsfarlige situationer, mens den i Danmark indtil videre blot har handlet om at bunde en halv liter øl og filme det.

Nu har legen taget en drejning.

Dødsensfarlig drukleg er nået til Danmark
Dødsensfarlig drukleg er nået til Danmark

På Facebook har en ung mand lagt en video op, hvor han sniffer to baner, af hvad han selv kalder flormelis, imens han laver anførselstegn med den ene hånd. Når stregerne er suget op gennem næsen, nominerer han tre venner til at gøre det samme. Denne gang siger han dog intet om flormelis, men understreger, at det skal være to baner 'coke'.

Juraprofessor ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted mener, at den unge mand allerede nu kan være på kant med loven.

- Der er en bestemmelse, der handler om medvirken til strafbelæg, og det ligner det jo lidt. Men i høj grad bygger det på, hvorvidt der er tale om en bestemt konkret handling, forklarer han.

Deltagere i livsfarlig drukleg kan blive sigtet for drab
Deltagere i livsfarlig drukleg kan blive sigtet for drab

I videoen afslutter den unge mand med at nævne navnene på de tre venner, som skal sniffe de to baner kokain.

- Det bliver umiddelbart meget konkret, når der nævnes navne, og så ligner det netop noget, der vil være strafbart, fastslår Lars Bo Langsted.

Han understreger, at når den unge mand helt og holdent opfordrer til noget, som er direkte livsfarligt, kan man forestille sig, at personen vil kunne retsforfølges. Dog er det meget usikkert, da der er ikke nogen retspraksis på området.

Unge: Det er uskyldigt – indtil videre
Unge: Det er uskyldigt – indtil videre

- Da der ikke er nogle lignende sager at tage afsæt i, kan det ikke med sikkerhed siges, om handlingen er strafbar. Det vil i høj grad afhænge af en vurdering af, hvor konkret situationen er, og hvordan situationen udvikler sig, siger han.

Lars Bo Langsted vurderede tidligere i dag over for mx.dk, at det ikke kan afvises, at man efter dansk strafferet kan sigte personer for uagtsomt manddrab, hvis en udfordring ender med døden til følge.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx