Af - 19/05-14 23:27

Hudlæger slår alarm mod aggressiv form for kræft: Nu kan du blive tjekket gratisHudlæger slår alarm mod aggressiv form for kræft: Nu kan du blive tjekket gratis

I denne uge kan du gå direkte ind fra gaden og blive tjekket for hudkræft - blandt andet for en ekstra aggressiv type.

storybild

Ifølge hudlægernes kampagne kan 95 procent af alle tilfælde af hud- og modermærkekræft spores tilbage til en for intensiv dyrkelse af solen. (Billede: Polfoto/Miriam Dalsgaard)

I denne uge kan du hos flere danske hudlæger og hudafdelinger på hospitaler i hele landet komme ind fra gaden og gratis få tjekket, om du er ved at udvikle hudkræft.

Kampagnen er en del af den europæiske kampagne mod modermærkekræft, Euromelanoma 2014.

- Vi opfordrer alle, der mener, at de har mistænkelige forandringer i huden til at komme forbi og blive tjekket, siger overlæge Henrik Lorentzen fra Aarhus Universitetshospital, der er den koordinerende hudlæge bag kampagnen til DR.

Samtidig advarer udenlandske hudlæger mod en aggressiv form for hudkræft, som ser harmløs ud, men slår hundredvis af australiere ihjel om året. Det skriver Dailymail.

Fik fjernet raske bryster: - Jeg traf det rigtige valg
Fik fjernet raske bryster: - Jeg traf det rigtige valg

Der er tale om 'nodular melanoma' - småknudet melanoma. Det er en meget aggressiv type modermærkekræft, som bliver ekstra farlig, hvis ikke den fjernes hurtigt.

Ifølge australske professor John Kelly, som er leder af The Victorian Melanoma Service i Melbourne, burde kræften diagnosticeres inden for bare to måneder.

Den farlige form for hudcancer kan være svær at opdage. Den fremstår som en lille rødlig knop og ikke som et sort modermærke. Det kan få læger til at forveksle dem med mindre farlige former for kræft og måske endda bumser. Men forskellen er, at denne type føles mere fast.

- Patienter får ofte af vide, at der ikke er noget at været bekymret for, siger John Kelly.

Overlæge: Så stor forskel gør Stephens historie
Overlæge: Så stor forskel gør Stephens historie

Professoren foreslår, at både læger og patienter reagerer, hvis der er en lille bold på huden, som bliver større og større over et par måneder. En del er over huden, mens en del er under huden.

- Hvis den har været der i mere end en måned og vokser og vokser, skal den fjernes med det samme. Men vi skal heller ikke have, at folk bliver hysteriske omkring hver en lille rød knop, understreger han.

Den aggressive kræfttype udgør kun 15 procent af alle modermærkekræft-tilfælde, men står for 43 procent af alle dødsfald som følge af modermærkekræft.


LÆS OGSÅ: Nu er Stephen død: Her er beskeden fra hans mor

LÆS OGSÅ: Modige Stephens familie: Nu er det den sidste tid

LÆS OGSÅ: Disse mænd er i større fare for at få hudkræft

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx