Af - 22/09-14 10:42; Opdateret: 23/09-14 11:39

Børneredaktør i modvind: Leger tissemands-leg med sin sønBørneredaktør i modvind: Leger tissemands-leg med sin søn

I det danske børneblad Vores Børn fortæller redaktøren om, hvordan hun leger 'Ormen og solsorten' med sin søns tissemand. Det har skabt voldsom debat på Facebook.

Et par linjer i det nye nummer af det danske blad Vores Børn har fået bunkevis af læsere op i det røde felt.

- Villads og jeg skraldgriner, når vi leger 'Ormen og solsorten' - hvor min hånd er en sulten solsort, der kommer flyvende og forveksler hans bette tissemand med en lækker, lille regnorm. Haps!

Ekspert om tissemands-leg: Det er fuldstændig  uskyldigt
Ekspert om tissemands-leg: Det er fuldstændig uskyldigt

Indlægget er en del af en artikel, der handler om, hvordan man kan grine sammen med sine børn. Men det er langt fra alle læsere af bladet, der finder legen morsom.

- Jeg er ærlig talt rystet. Der findes efter min bedste overbevisning ingen alder, hvor børns kønsdele skal indgå i en leg mellem barn og forældre. Det er sandt, at de skal lære at have et naturligt forhold til egen krop, og at der ikke er dele af den, der er forkert eller skamfuld. Men der er dele af den, der er privat. Og privat er ikke det samme som forkert, skriver en bruger i et opslag hos Vores Børn.

- Ville du lege samme leg, hvis du havde en datter?? Jeg er dybt chokeret! Dette er ikke normalt på noget plan, skriver en anden bruger i debatten.

Nu kommer Facebook for de rige - har du råd til at være med?
Nu kommer Facebook for de rige - har du råd til at være med?

Redaktøren, der har skrevet indlægget, har efter de mange reaktioner forsøgt at præcisere, hvad 'Ormen og solsorten' rent faktisk består af.

- Legen går ud på, at min hånd 'flyver' i luften, min søn dækker for sig med begge hænder og hviner af fryd, og jeg hapser ham lidt på maven. Mere er der ikke i det, skriver redaktøren i Facebook-debatten.

Dette billede SKAL deles: Blitz kan afsløre kræft hos børn
Dette billede SKAL deles: Blitz kan afsløre kræft hos børn

Vores Børn oplyser til metroxpress, at de beklager historien og har fjernet den fra deres hjemmeside.

- Efter en voldsom debat har Vores Børn valgt at trække historien om, hvordan vores redaktør legede kilde-leg med sin søn, tilbage, skriver Marianne Gram, bladchef hos Egmont, der udgiver bladet, i en mail.

Hun begrunder beslutningen med en debat, der ifølge bladchefen, er løbet af sporet.

Historien er blevet misforstået i en sådan grad, at debatten nu handler om pædofili og overgreb. Det er selvsagt ikke tilfældet, og den debat har aldrig været hensigten med fortællingen.

- Vi tager gerne debatten om kropsforskrækkelse, men vi må sande, at formuleringen fra vores redaktør har ført til så mange misforståelser og voldsomme kommentarer, at grundlaget for debat har været forkert.

Se det oprindelige indlæg fra Vores Børn her:


Billede af pantsamler skaber debat: Se det her
Billede af pantsamler skaber debat: Se det her

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se billedet: Prins Nikolai er på...
bt.dk
Amalie Dollerup efter premieren: Jeg...
bt.dk
Læge kiggede stortalent i øjnene, da...
bt.dk
Er dette billedet, der viser, at...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx