Af Ritzau - 13/04-17 03:31

Undertippet Fragsters vinder DM i computerspillet CS:GOUndertippet Fragsters vinder DM i computerspillet CS:GO

I det første officielle danmarksmesterskab i CS:GO vandt Fragsters efter en sen finalekamp.

storybild

E-sportsdagene i Øksnehallen i København er skudt i gang og varer fra den 12. april til den 15. april. Her er det finalen i CS:GO, hvor holdene Singularity og Fragsters dyster. (Billede: Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen)

Det første danmarksmesterskab i computerspillet Counter-Strike: Global Offensive (CS:GO) er blevet afholdt i Øksnehallen i København, og sejren er overraskende gået til holdet Fragsters.

Med æren følger 100.000 kroner.

Holdet Singularity sluttede på andenpladsen og vinder 30.000 kroner.

Grundet computerproblemer blev semifinalerne udskudt, og det betød, at finalen først blev færdigspillet klokken 3 natten til torsdag.

Fragsters var dog umiddelbart ikke mærket af det sene tidspunkt, for i den tredje og afgørende dyst vandt holdet hele 16-6 over Singularity.

- Vi havde det bedste hold. Det var derfor, vi vandt. Skål, siger Nicolai “torben iorden" Amorim efter finalen.

Der var seks hold med i turneringen fra start.

To havde fået direkte billet til semifinalerne, mens fire andre havde kvalificeret sig og skulle spille kvartfinaler.

Men det blev ikke favoritternes aften i Øksnehallen.

Både Tricked og eFuture, som på forhånd havde fået direkte billet til semifinalen, måtte se sig slået ud af semifinalerne af henholdsvis Fragsters og Singularity.

De to slagne favorithold kan dog lune sig med 10.000 kroner hver.

E-sport er i kæmpe fremgang i Danmark og mange andre steder i verden.

Blandt andre har erhvervsmanden Lars Seier Christensen, FC København og Nordisk Film skudt penge i fænomenet.

Danske investorer vil desuden over de næste to år skyde 200 millioner i et stort e-sportscenter i København.

Her skal fire af Nordens e-sportshold inden for spillet Counter-Strike indlogeres under organisationen RFRSH Entertainment.

Astralis, det vel nok mest kendte danske e-sportshold, var ikke med i turneringen i Øksnehallen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx