20/07-17 17:13; Opdateret: 20/07-17 18:26

21-årig fængslet for at voldtage 15-årig pige to gange på en aften21-årig fængslet for at voldtage 15-årig pige to gange på en aften

Hjørring. En 21-årig mand fra Aabybro i Nordjylland er torsdag i et grundlovsforhør i Retten i Hjørring blevet varetægtsfængslet for at have voldtaget en 15-årig pige to gange samme aften.

storybild

Arkivfoto: (Billede: Linda Kastrup)

Manden nægter sig skyldig og har kæret fængslingen til Vestre Landsret, oplyser anklager Thomas Klingenberg, Nordjyllands Politi.

Voldtægterne skete samme aften, nemlig fredag 14. juli mellem klokken 21.45, hvor manden samlede pigen op i en bil et sted i Aalborg-området, og lørdag 15. juli klokken 02.15.

I bilen kørte den 21-årige pigen til en parkeringsplads ved Bratbjergsøerne i nærheden af Brovst, hvor han ifølge sigtelsen med vold og trusler om vold holdt pigen fast og voldtog hende på bagsædet.

Det skete, selv om hun kæmpede imod og flere gange forsøgte at skubbe manden væk.

Bagefter kørte han hende til en adresse i Arentsminde, hvor han pressede hendes hoved ned mod en madras og voldtog hende en gang til.

Kvinden har meldt mandens overgreb til politiet, der har fået anholdt ham. Han er ifølge anklageren kendt af politiet for alvorlig personfarlig kriminalitet, men ikke tidligere for sædelighedskriminalitet.

Grundlovsforhøret, hvor manden blev varetægtsfængslet, foregik for lukkede døre. Det betyder, at offentligheden kun kan få kendskab til sigtelsen mod manden, og hvordan han forholder sig til den.

Hans forklaring er derimod ikke kendt.

I grundlovsforhøret valgte dommeren at varetægtsfængsle ham, med henvisning til at han på fri for vil kunne spænde ben for politiets efterforskning.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk tv-vært trækker sin datter fra...
bt.dk
Christiania lukker Pusher Street: 'Vi...
bt.dk
Prins Felix går sin egen vej - gør...
bt.dk
Se billederne: FCM hyldet i stor stil...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx