Af Ingelise Skrydstrup - 03/01-18 22:33

Tapre børn får øremærket 300.000,- kronerTapre børn får øremærket 300.000,- kroner

Alle børn med livstruende sygdomme får nu mulighed for at få en lille gave som for eksempel klistermærker, legetøjsfigurer eller et stykke slik, når de skal gennem ubehagelige undersøgelser på hospitalet.

storybild

De færreste børn synes, det er sjovt at skulle stikkes, når de skal have taget blodprøver eller bedøves. Derfor kan ros for at være 'tapper' og en lille gave være en kærkommen trøst. I dag er der stor forskel på praksis, og mange børn får intet. Det bliver der nu lavet om på.

Folketinget har nemlig afsat en pulje på 300.000 kroner, der kan søges af de hospitalsafdelinger, der ikke i dag har mulighed for at give børnene en lille gave. Og det er på høje tid, mener sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).

»Det kom helt bag på mig, at der er så stor forskel på, hvilken opmærksomhed børn får på hospitalerne. Det var faktisk en mor til et barn med cystisk fibrose, der gjorde mig opmærksom på problemet. Hun fortalte, hvor hjerteskærende det er, at børn med andre livstruende sygdomme end cancer kun kan stå og kigge på, mens børnene på cancerafdelingen får helt andre vilkår. Ikke for at tage noget fra cancerbørnene - de har fortjent hver en krone. Men nu er det i hvert fald ikke pengene, der forhindrer, at alle børn kan få en lille trøstegave,« siger Liselott Blixt.

»Jeg græd af glæde«

Trine Mygind Sørensen er mor til Ingrid, som snart fylder fire år. Ingrid har cystisk fibrose - en uhelbredelig sygdom, der medfører sejt slim i lunger og mave-tarmsystemet, og dermed talrige lungeinfektioner.

»Jeg har været frustreret over, at der er så stor forskel på, hvordan børn med forskellige livstruende diagnoser behandles forskelligt i hospitalssystemet. Da jeg hørte, at Folketinget havde sat 300.000 kroner af til glæde for de børn, der ikke kan få lidt ekstra i dag, græd jeg af glæde over anerkendelsen,« siger Trine Mygind Sørensen.

Hun under cancerbørnene alt, hvad de får. Hun ønsker ikke at tage noget fra dem. Men hun har været frustreret, når børn med andre livstruende sygdomme har måttet trykke næserne flade mod ruden og bare se på, mens cancerbørnene har fået både soft-ice-maskine, iPads og køreture i Ferrarier og andre 'fine biler'.

»Børn forstår ikke, at der er den forskel. Når Ingrid skal på hospitalet og have suget lungerne fri for slim, så er vi to voksne til at holde hende, mens hun får en sonde ned i lungerne. Det er så hårdt, og hun er så ked af det. I den situation hjælper det lidt, når personalet bagefter kan rose hende lidt og samtidig give hende et klistermærke eller et lille stykke slik,« siger Trine Mygind Sørensen.

Hun tog sidste år sagen i egen hånd, og samlede 2.500 kroner ind, som hun kørte til Tyskland, hvor hun købte slik og små Lego-figurer ind til afdelingen på hospitalet.

Folketinget har afsat en pulje på 300.000 kroner til små gaver til såkaldt tapre børn på sygehuse. Midlerne målrettes afdelinger, som i dag ikke har små gaver. Puljen kan søges af regionerne på vegne af konkrete hospitalsafdelinger i samarbejde med for eksempel private organisationer og fonde.

 

 

LÆS OGSÅ: Læger: Yngre læger rammes urimeligt hårdt af nyt gebyr

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx