Af Ritzau - 18/04-17 10:20

Patient døde af metadonforgiftning: Troede bare han var fuldPatient døde af metadonforgiftning: Troede bare han var fuld

En hjerneskadet psykiater risikerer fængselsstraf, efter at han ifølge en tiltale efterlod en døende patient.

storybild

Ved Retten i Holstebro er en hjerneskadet psykiater anklaget for at have efterladt en tidligere patient i hjælpeløs tilstand på sin gård ved Rakkeby på Mors 12. maj 2012. Arkivfoto. (Billede: Free/Thinkfoto.dk)

En 66-årig mand er tirsdag tiltalt i en usædvanlig sag.

Ved Retten i Holstebro er en hjerneskadet psykiater anklaget for at have efterladt sin patient i hjælpeløs tilstand på sin gård ved Rakkeby på Mors 12. maj 2012.

Patienten Jan Eggert Eggertsen blev ifølge anklagemyndighedens opfattelse efterladt bevidstløs og metadonpåvirket på gulvet af en campingvogn og blev senere fundet død.

Retsmedicinernes obduktion afslørede efterfølgende, at Eggertsens dødsårsag var metadonpåvirkning.

Den 66-årige nægter sig skyldig, men han svarer velvilligt på specialanklager Pia Koudahls spørgsmål.

Psykiateren fortæller, at han havde en aftale om at hente Eggertsen i Skive 12. maj, fordi han havde behov for en konsultation. Herefter gik turen videre fra Skive til Rakkeby.

- Jeg tog ham med hjem til Rakkeby, fordi det er et bedre sted at snakke. Men han falder hen, da vi sidder og snakker i bilen.

- Jeg får den tanke, at han havde indtaget alkohol, men ikke stoffer. Havde jeg da for pokker haft den tanke, at han havde indtaget stoffer og ikke alkohol, havde jeg selvfølgelig handlet efter det.

Da de ankommer til Rakkeby, er patienten meget væk, forklarer den 66-årige.

- Han er faldet fuldstændig hen, så jeg slæber ham ind i min campingvogn, giver ham tæpper, lægger ham i natostilling og laver nogle reaktionstest. Testene var fine, så jeg tænkte virkelig bare, at han havde fået alkohol.

Natostilling er en anden betegnelse for aflåst sideleje.

Herefter forlader den tiltalte stedet og vender tilbage samme aften 12. maj. Men han tjekker ikke, hvordan patienten har det.

Faktisk undersøger han først tilstanden, da han modtager et opkald fra en anden patient, BS, som han har boende på gården i Rakkeby.

- Han fortæller, at Eggertsen ligger med benene ude af campingvognen. Jeg kører tilbage med det samme og ser, at han ikke trækker vejret. Så jeg ringer til alarmcentralen og siger, at manden er afgået ved døden, siger psykiateren.

Senere tirsdag skal to af psykiaterens tidligere patienter - heriblandt BS, vidne i sagen. Der ventes dom tirsdag eftermiddag.

Mandens hjerneskade hindrer ikke, at han kan straffes på normal vis, mener anklagemyndigheden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx