Af Julie Laurs Bundgaard - 10/10-17 22:47; Opdateret: 10/10-17 22:58

Hina blev ramt af 'gammelmandssygdom' som 15-årig: - Hvorfor lige mig?Hina blev ramt af 'gammelmandssygdom' som 15-årig: - Hvorfor lige mig?

21-årige Hina Ahmed har haft fire blodpropper i benet, siden hun var 15.

storybild

21-årige Hina Ahmed blev ramt af en blodprop i benet som 15-årig. Siden har hun fået tre.

Selvom 21-årige Hina Ahmed hader at blive mindet om det, er hun anderledes end sine jævnaldrende. Siden hun var 15 år gammel, har hun haft ikke bare én, men fire blodpropper i benet – en sygdom som ellers hovedsageligt rammer ældre borgere.

I et frikvarter i syvende klasse var Hina Ahmed ude at gå en tur med en veninde, da hun bemærkede, at hun havde ondt i benet. Hun slog det hen som noget ligegyldigt, men da hun kom hjem fra skole, så hun, at noget var helt galt.

»Mit ben var hævet, blåt og dobbelt så stort som det andet,« siger Hina Ahmed.

Den 15-årige pige tog på hospitalet, hvor lægerne efter adskillige prøver og scanninger kunne konstatere, at der var tale om en blodprop i benet.

»Jeg var ikke gammel nok til at vide, hvad det var, men da jeg læste nærmere om det, kunne jeg se, at det primært ramte ældre mennesker. Jeg tænkte hvorfor lige mig? Jeg var jo ung og sund,« siger Hina Ahmed.

Hvert år behandles næsten 5000 personer for veneblodpropper i enten ben eller lunge på danske sygehuse, og cirka 400 af dem er unge mellem 13 og 33 år.

I dag er det seks år siden, at Hina Ahmed første gang blev ramt af en blodprop i benet. Siden da har hun lært at leve med sygdommen, der blandt andet betyder, at hun skal gå med støttestrømper, tage medicin hver dag og helst ikke må tage på lange rejser. Og så skal hun leve med den overhængende frygt for, at blodproppen kan komme tilbage når som helst.

»Det er en frygtelig tanke at have i baghovedet. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeg en dag opdager det for sent og kommer til at dø af det,« siger Hina Ahmed.

Unge patienter med veneblodpropper lider psykisk

'Bliver jeg ramt af en blodprop igen?' 'Går det værre næste gang?' 'Kommer jeg til at dø af det?' Disse er bare nogle af de spørgsmål, der løber igennem hovedet på unge patienter, der har været ramt af blodpropper i ben eller lunge, og det har stor betydning for deres psykiske velvære.

Et nyt studie viser, at en ud af fem unge med veneblodpropper har behov for receptpligtig medicin til behandling af psykiske lidelser inden for de første fem år efter blodproppen. Det er mere end dobbelt så mange, som hos deres raske jævnaldrende.

»De yngre patienter bliver på et meget tidligt tidspunkt i deres liv opmærksomme på deres egen dødelighed og bliver bange for at dø. Risikoen for tilbagefald er en sort sky, der hænger over hovedet på dem,« siger Anette Arbjerg Højen, som er sygeplejerske på Kardiologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, ph.d. og førsteforfatter på studiet.

Der er dog ikke noget at sige til, at risikoen for tilbagefald fylder meget hos unge patienter. Statistikker viser nemlig, at cirka en tredjedel af alle patienter, der har været ramt af veneblodpropper, får en ny blodprop indenfor de første otte til ti år.

»Når man først har haft en veneblodprop, så er man ramt for livet og skal leve med, at det kan ligge på lur hele tiden,« siger Anette Arbjerg Højen som mener, at man bør sætte mere ind på efterbehandling og opfølgning af sygdommen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx