Af Finn Bjørvig Hansen - 29/11-17 16:28

Berømt elefant fik nok: Knuste pludselig sin ejer til døde Berømt elefant fik nok: Knuste pludselig sin ejer til døde

- Elefanten vendte sig pludselig om og brugte sin snabel til at gribe om offeret.

storybild

Phlai Ekasit i filmen Ong Bak 2. (Billede: Fra filmen)

Den har været med i film og spillet hovedroller i reklamer. Men i mandags fik den tilsyneladende nok. Den berømte elefant Phlai Ekasit knuste sin ejer til døde i den zoologiske have i Chiang Mai.

Ejeren, Somsak Riengngen, havde netop fjernet kæderne omkring fødderne på den fem tons tunge elefant. Det skriver channelnewsasia.

Phlai Ekasit tog et par skridt, før den skiftede retning og angreb den 55-årige Somsak, som stod på jorden. Han har passet elefanten i ti år og var ved at føre den hen til et bad.

»Elefanten vendte sig pludselig om og brugte sin snabel til at gribe om offeret. Den brugte snabelen til at mase ham,« siger Wuthichai Muangman, der er vice-direktør for Chiang Mai Zoo.

Han beskriver Somsak som en elefant-ekspert og tilføjer, at den 32-årige elefant var i løbetid, da den tragiske hændelse skete. Somsaks kone, Jampa, var til stede, da hendes mand blev dræbt, skriver phuketnews.

Ifølge en ansat ved den zoologiske have er Phlai Ekasit temmelig berømt. Den har optrådt i både Thailandske og udenlandske film og adskillige tv-reklamer.

Phlai Ekasit er kun til låns i Chiang Mai Zoo. Dens kontrakt udløber til april.

Thailand er berømt/berygtet for at bruge elefanter til cirkusoptrædener, som ridedyr eller andre former for underholdning.

Af de 2.923 elefanter, der arbejder i Asiens turistindustri, kommer de 2.198 fra Thailand.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx