Ekspert: Lokalformand må gerne undersøge Løkkes familiemedlemEkspert: Lokalformand må gerne undersøge Løkkes familiemedlem

Der er intet problem i, at en lokalformand for Venstre var næsten otte uger om at undersøge Lars Løkkes familiemedlems bedragerisag, vurderer ekspert.

storybild

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen. (Billede: Polfoto)

Kritikken er haglet ned over Hedensted Kommune og borgmester Kirsten Terkilsen (V), efter at det er kommet frem, at kommunen var næsten otte uger om, at politianmelde et nært familiemedlem til Venstres formand Lars Løkke Rasmussen for bedrageri for 584.134,30 kroner.

Nu er kommunen så kommet i yderligere modvind, fordi Rasmus Ole Hansen, der har undersøgt bedragerisagen for Hedensted Kommune sammen med en kvindelig kollega i økonomiforvaltningen, samtidig er formand for Venstres lokalforening i Hornsyld-Bjerre-Stenderup.

Det har onsdagen igennem mødt massiv kritik, men ifølge Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, har Rasmus Ole Hansen ikke været inhabil.

- Man er ikke inhabil, fordi man deler parti. Man skal meget tættere på, før en person bliver inhabil i en sag. Selvfølgelig skal en kommune politianmelde, hvis de bliver opmærksom på ulovligheder, men det gør ikke noget, hvis de lige undersøger sagen først, siger han til metroxpress.

Politisk kommentator: Det er ikke en god nyhed for Løkke
Politisk kommentator: Det er ikke en god nyhed for Løkke

Lars Løkkes nære familiemedlem er også medlem af Venstre og har tidligere haft tillidsposter i partiet, før hun blev politianmeldt for bedrageri mod et ældre, handicappet ægtepar, hvis økonomi hun varetog.

Men Rasmus Ole Hansen kender hende slet ikke.

- Jeg anser ikke mig selv for at have været inhabil i sagen, hvor jeg ikke kender personen, det omhandler. Jeg ved ikke engang, hvordan personen ser ud. Jeg flyttede til Hornsyld i 2012 og blev lokalformand i 2013, siger han.

Løkkes mareridt: Nært familiemedlem mistænkt for økonomisk bedrageri
Løkkes mareridt: Nært familiemedlem mistænkt for økonomisk bedrageri

Den vurdering er Venstre-borgmesteren Kirsten Terkilsen enig i.

- Vi har forhørt os hos KL, og der er ikke et habilitetsproblem. Rasmus Ole Hansen har simpelthen fået en opgave, og den har han løst i loyalitet. Intet er gjort forkert, siger hun.

Metroxpress har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussens nære familiemedlem, der blev bortvist fra sit job i Hedensted Kommune den 31. juli.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx