10/07-17 08:06; Opdateret: 10/07-17 08:48

Danske penge skal fjerne miner i MosulDanske penge skal fjerne miner i Mosul

København. En ny tørn venter i Mosul, efter at Iraks premierminister, Haider al-Abadi, søndag udråbte sejr over den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat (IS) i den irakiske storby.

storybild

København. En ny tørn venter i Mosul, efter at Iraks premierminister, Haider al-Abadi, søndag udråbte sejr over den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat (IS) i den irakiske storby.

Infrastrukturen skal genoprettes, skoler og hospitaler skal genopføres, og miner skal ryddes.

Derfor vil regeringen tilføre flere penge til indsatsen, oplyser udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i en pressemeddelelse.

- Der venter en enorm opgave med at få byen tilbage på fode og sikre, at nye konflikter ikke opstår. Derfor afsætter vi 21 millioner kroner i 2017 og yderligere 25 millioner kroner i 2018 til minerydning.

- Kampen har været lang og hård og har desværre medført store civile tab og efterladt Mosul i ruiner som følge af Isils (Islamisk Stat, red.) grusomme og barbariske adfærd, lyder det fra udenrigsministeren.

Desuden oplyser udenrigsministeren, at regeringen planlægger at øge bidraget til stabilisering af både Irak og Syrien med et trecifret millionbeløb senere på året.

Det samlede oprydningsarbejde i byen kommer dog til at koste mange, mange penge.

I et interview med nyhedsbureauet Reuters forklarede Lise Grande, der er FN's koordinator på området, forleden, at arbejdet kommer til at koste omkring en milliard dollar. Det svarer til cirka 6,5 milliarder kroner.

Mosul kom under Islamisk Stats kontrol i juni 2014 og var gruppens sidste store bastion i landet. Den internationale koalition og de irakiske sikkerhedsstyrker igangsatte i oktober 2016 en offensiv for at befri byen.

Det vurderes, at mere end 800.000 mennesker er fordrevet fra Mosul. Omkring 200.000 er allerede begyndt at vende tilbage til den irakiske storby, der er landets næststørste.

Sejren over Mosul markerer dog ikke afslutningen på den trussel, som Islamisk Stat udgør.

Gruppen kontrollerer stadig landområder i Irak, og i Syrien sidder Islamisk Stat fortsat på byen Raqqa.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Her er den overraskende sandhed om...
bt.dk
Kvinde indebrændt: Forsøgte desperat...
bt.dk
Mary fik Frederik til at græde: Læs...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx