Af - 25/03-14 14:32

Voldborg og DMI: Kraftig blæst og sne kan ramme DanmarkVoldborg og DMI: Kraftig blæst og sne kan ramme Danmark

Nu troede vi ellers lige, at vinteren var helt ovre.

storybild

(Billede: Polfoto/Læserfoto)

Så troede vi alle sammen, at vinteren var overstået.

Men som så ofte før, giver Kong Vinter ikke op uden kamp.

Derfor kan vi i aften og nat forvente et meget vinterligt og blæsende vejr, som kan ende med sne og slud, lyder det fra både Henrik Voldborg og DMI.

- Der kommer regn, som godt kan blive til sne og slud, men det er nok ikke noget, der bliver liggende. Måske lidt hist og her, siger Henrik Voldborg til mx.dk.

Henrik Voldborg: Med et varmt forår bliver sommeren...
Henrik Voldborg: Med et varmt forår bliver sommeren...

DMI oplyser også, at der kan være sne på vej.

- Der er risiko for det, så det bliver meget spændende at se, hvor meget der rent faktisk kommer. Men det bliver i hvert fald meget barskt, da det kommer til at blæse ret kraftigt, siger vagthavende meteorolog ved DMI, Jeanne Mangarel.

Trods sne: Voldborg aflyser vinteren
Trods sne: Voldborg aflyser vinteren

Og det er Voldborg enig i.

- Det bliver meget blæsende og koldt, så det kan gå igennem marv og ben, hvis man er udenfor, siger han.

Bornholm er allerede nu ramt af regnvejret, som forventes at ramme Sjælland ved 18-tiden og fortsætte over mod Jylland i løbet af natten.

- Det bliver et barskt vejr at stå op til i morgen tidlig. Men den mulige sne vil altså formentlig været smeltet, fordi vi lige nøjagtig ikke kommer under frysepunktet. Det er ellers lige på grænsen til at kunne blive et rigtig pænt snevejr, siger han.

Og noget tyder på, at den grænse ligger tværs over sundet.

- Hvis du tager over på den anden side af Øresund og 50 km op i Sverige, så kommer der 5 cm sne, siger Henrik Voldborg.

Heldigvis vil det vinterlige vejr ikke fortsætte hele dagen i morgen.

- Det klarer op i løbet af formiddagen, hvor det vil holde mere tørt, så det kan blive en ganske pæn forårsdag, siger Jeanne Mangarel.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx