Af Ritzau - 14/05-17 01:47

DR er tilfreds trods Eurovision-skuffelseDR er tilfreds trods Eurovision-skuffelse

Det blev ikke til mere end en 20.-plads i konkurrencen, men DR's underholdningsredaktør er alligevel tilfreds.

storybild

Anja Nissen slutter på en 20.-plads i Eurovision. (Billede: Scanpix/Sergei Supinsky)

Der var håb om en plads i top tre, da dansk-australske Anja Nissen lørdag aften gik på scenen for Danmark i Eurovision.

Men da juryernes og seernes stemmer var afgivet, stod det klart, at den unge sangerinde måtte nøjes med en 20.-plads.

Alligevel sætter DR's underholdningsredaktør streg under, at det trods alt er gået bedre end de seneste år, hvor Danmark end ikke er nået til finalen.

- Det er vores bedste resultat i tre år. Jeg er meget tilfreds med Anja og hele teamets præstation, den kan man absolut ikke sætte en finger på, siger Jan Lagermand Lundme.

- Selvfølgelig ønskede vi os en højere placering, og jeg synes, at Anjas performance var både nærværende og smuk, men det var åbenbart ikke nok, siger han.

Vinderen af det store show blev Portugal, og Jan Lagermand Lundme kan godt forstå, at juryerne og seerne er faldet for Salvador Sobral og hans sang "Amar Pelo Dois".

- Det er en meget smuk sang, og verden står nærmest stille, når han synger, siger han.

- Som han selv sagde, så er musik ikke bare konfetti og fyrværkeri, det er ægte følelser. Men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad vi skal gøre næste år, siger underholdningsredaktøren.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx