23/08-17 13:12

Sådan reagerer 'Raket-Madsen' på politiets spektakulære lig-fundSådan reagerer 'Raket-Madsen' på politiets spektakulære lig-fund

Der er et dna-match mellem torso og Kim Wall. Det er gode nyheder, mener forsvareren for den drabssigtede.

storybild

(Billede: Bax Lindhardt)

I den drabssigtede Peter Madsens lejr er man tilfreds med, at identiteten på torsoen, der blev fundet i vandet ved Amager, er klarlagt.

Det oplyser den sigtedes forsvarer, advokat Betina Hald Engmark.

»Min klient og jeg er meget positive over, at der er kommet id af det fund, som politiet har gjort. Den del af efterforskningen er nu på plads, og det er han meget lettet over.«

»Vi er kun glade for, at det her er kommet frem,« siger Betina Hald Engmark.

Københavns Politi oplyste onsdag morgen, at der er et dna-match mellem kvindetorsoen og den svenske journalist Kim Wall, der har været forsvundet siden 11. august.

Hvorfor er I lettede over, at politiet nu slår fast, at der er tale om Kim Walls lig?

»Det er min klient, fordi han ikke har andet ønske i den her sag, end at den bliver opklaret og oplyst fuldt ud. Det er stadig min klients største interesse og ønske,« siger Betina Hald Engmark.

Peter Madsen nægter sig fortsat skyldig, og han har forklaret, at der var tale om en ulykke.

Han sidder lige nu varetægtsfængslet. Selv om han er sigtet for drab, er han fængslet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Også dette nægter han.

Sagen har fyldt i den danske, såvel som internationale presse, og til spørgsmålet om, hvorvidt Peter Madsen har fulgt med i sagen, svarer hans forsvarsadvokat Betina Hald Engmark til TV 2:

»Det har han i hvert fald haft. Hvordan det er nu og fremadrettet, det er jeg ikke sikker på, det må du spørge Københavns Politi om.«

Kim Wall blev meldt eftersøgt natten til fredag 11. august, hvor hendes kæreste meldte hende savnet.

Hun var taget med på en sejltur i ubåden "UC3 Nautilus", men vendte ikke tilbage som aftalt og var heller ikke på ubåden, da den blev fundet fredag formiddag.

Mandag eftermiddag fandt en tilfældig forbipasserende en torso ved vandet på Amager, og onsdag morgen kunne Københavns Politi oplyse, at torsoen tilhørte Kim Wall.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx