Af Ritzau - 09/04-17 06:01; Opdateret: 09/04-17 07:03

Ny lov skal gøre det muligt at afvise russisk gasledningNy lov skal gøre det muligt at afvise russisk gasledning

Regeringen vil ændre loven, så det måske bliver muligt at afvise det kontroversielle gasprojekt Nord Stream 2.

storybild

Forholdet til Rusland har ændret sig siden 2009, hvor det russiske Gazprom ville anlægge Nord Stream 1. Siden har Rusland annekteret Krim-halvøen og er involveret i konflikten i Ukraine. (Billede: Reuters/Nord Stream)

Sagen om den russiske gasledning Nord Stream 2 er et højspændt politisk problem for Danmark.

Regeringen vil derfor ændre loven, så det alligevel bliver muligt at sige nej til den del af den omstridte gasledning, som skal gå gennem dansk søterritorie.

I dag skal den slags projekter bare leve op til dansk miljølovgivning. Men regeringen lægger nu op til, at man også skal kunne sige nej af sikkerheds- og udenrigspolitiske hensyn.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) mener, at ansøgningen er storpolitik.

- Der er mulighed for at inddrage sikkerheds- og udenrigspolitiske aspekter. Det kræver dansk lovgivning, som vi ikke har i dag, så vi beder nu Folketinget om at give os den lovgivning, siger han.

De tre regeringspartier har dog ikke taget endelig stilling til, om den nye lov skal anvendes i den konkrete sag.

Ifølge Ritzaus oplysninger har der været sondringer mellem Folketingets partier, og der ventes at være opbakning til forslaget, som endnu ikke er fremsat.

Både Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale har nikket ja til regeringens køreplan.

Energistyrelsen modtog mandag ansøgningen og vil forsætte behandlingen på grundlag af de nuværende regler.

Forholdet til Rusland har ændret sig siden 2009, hvor Danmark sagde ja til at anlægge Nord Stream 1. Siden har Rusland annekteret Krim-halvøen og er involveret i konflikten i Ukraine.

Folkeretligt er Danmark forpligtet til at give tilladelse til ledningen, hvis den går uden for eget søterritorie - cirka 22 kilometer ud for den danske kyst.

Derfor søger regeringen efter lovgrundlag til at sige nej til den del, som vil gå inden for eget søterritorie.

- I forhold til konventionerne har man ikke mulighed for at sige nej, hvis den føres igennem på kontinentalsoklen.

- Vi ønsker at se på muligheden for at inddrage sikkerheds- og udenrigspolitiske aspekter i forbindelse med denne slags tilladelser, siger Lars Christian Lilleholt.

Han undlader at svare på, om regeringen så vil benytte sig af loven og sige nej i den konkrete sag, eller om det vil være for sent.

Rusland har flere gange brugt gasforsyningen som geopolitisk redskab.

Bliver ledningen anlagt, kan Rusland eksportere gas uden om en række østeuropæiske lande. Derved mister de indtægter og bliver sårbare, hvis Rusland lukker for gassen.

Omvendt har Tyskland udsigt til at tjene på projektet, og det er derfor også en betændt sag i EU-regi.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tog sagen op ved det seneste EU-topmøde og har med støtte fra Sverige og Polen forsøgt at finde hjemmel i EU-lovgivningen til at sige nej til Rusland.

EU-Kommissionen har efter topmødet tilkendegivet, at den vil bede medlemslandene om mandat til at forhandle med Rusland på deres vegne. Desuden vil kommissionen se på behovet for ny EU-lovgivning for rørledninger på havområdet.

I en pressemeddelelse fortæller Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, at Danmark "støtter op om" at EU-Kommissionen går ind i sagen, og at man ser positivt på kommissionens udmelding om, at man se på ny lovgivning omkring gasledninger.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx