Af - 12/05-14 08:12; Opdateret: 12/05-14 14:08

Elbæk er klar med Alternativet: Kultur på recept og vegetar-dage i folkeskolenElbæk er klar med Alternativet: Kultur på recept og vegetar-dage i folkeskolen

Uffe Elbæks Alternativet er efter seks måneder med forhandlinger nu klar med et udkast til reel politik.

storybild

De gennemgående træk i Alternativets udkast er bæredygtighed – både socialt, økonomisk og miljømæssigt – samt fokus på kultur, iværksætteri og uddannelse. (Billede: Dresling Jens)

Efter seks måneder med 'politiske laboratorier' er Uffe Elbæks Alternativet klar til at få et egentligt partiprogram.

Afstemning
Kunne du finde på at stemme på Alternativet, hvis der var valg i dag?

Det sker officielt ved en generalforsamling den 24. maj, men allerede nu er et udkast på 63 sider lagt på partiets hjemmeside.

Tidligere radikal minister stemmer socialdemokratisk - igen
Tidligere radikal minister stemmer socialdemokratisk - igen

Ifølge Alternativet har mere end 700 mennesker bidraget til partiprogrammet på workshops rundt omkring i Danmark og på internettet.

- Afslutningsvis har en lille, men engageret redaktionsgruppe skrevet det hele sammen. Nogle idéer og forslag overlevede denne redaktionsproces. Andre ikke. Enten fordi de ikke afspejlede Alternativets værdigrundlag, eller fordi de på nuværende tidspunkt ikke var tilstrækkeligt gennemarbejdede, skriver partiet i udkastet.

De gennemgående træk i udkastet er bæredygtighed – både socialt, økonomisk og miljømæssigt – samt fokus på kultur, iværksætteri og uddannelse.

Og så vil partiet gøre op med den politiske debatkultur i landet.

- Selvom valgdeltagelsen i Danmark generelt ligger på et meget højt niveau, er der stadig åbenlyse udfordringer i den nuværende politiske kultur. Befolkningens tillid til de folkevalgte er på et historisk lavt niveau, og aldrig har så få danskere været medlem af et politisk parti. Afstanden mellem Christiansborg og befolkningen bliver større og større.

Elbæks Alternativet har flettet næbbet
Elbæks Alternativet har flettet næbbet

- Alternativet tror, at dette skyldes en politisk og mediemæssig kultur, hvor mudderkastning, taktik og mediespin fylder alt for meget

Derfor har Alternativet skabt en række debatdogmer, som blandt andet betyder, at partiets medlemmer vil 'lytte mere, end vi vil tale' og 'åbent indrømme, når vi ikke kan svare på et spørgsmål og indrømme, hvis vi har taget fejl'.

I udkastet lægger Alternativet samtidig en lang række konkrete forslag på bordet. Blandt andet følgende:

Elbæks 'Alternativet' har NUL sikre stemmer
Elbæks 'Alternativet' har NUL sikre stemmer

- Borgere skal kunne stille nye lovforslag via internettet.

- Indførelse af roadpricing/betalingsring.

- Kultur på recept til mennesker i en 'særlig sårbar livssituation'

- 100 procent økologi i landbruget inden 2040.

- Ugentlig vegetardag i alle offentlige institutioner.

- Udvikling af en 'timebankmodel' på arbejdsmarkedet, så man kan spare op til at få fri i perioder.

- Basisydelse uden modkrav i stedet for kontanthjælp.

Læs hele udkastet her.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx