Af Amalie Abildgaard - 06/10-17 10:50

Heidis 2-årige søn stanget af brunstig hjort: Nu er hun blevet lagt for hadHeidis 2-årige søn stanget af brunstig hjort: Nu er hun blevet lagt for had

Den ubehagelige sag har taget en overraskende drejning.

Brunstig hjort angriber to-årige Sylvester

En hyggelig tur i Dyrehaven i Esbjerg i september udviklede sig dramatisk for en børnefamilie, da den toårige Sylvester blev stanget af en brunstig hjort.

Moderen til Sylvester, Heidi Klint, gik derefter kommunen, som endte med at aflive den pågældende hjort. Historien, som har rod hos TV Syd, blev bragt af flere medier, og det har haft konsekvenser for familien.

»Det har udløst en meget voldsom reaktion på nettet. Vi er lagt for had, og folk skriver, at jeg er en ansvarsløs mor ved at tage barnet med i Dyrehaven, mens andre skriver, jeg er en curlingmor. Der også nogen, der er rasende over, hjorten er aflivet,« siger Heidi Klint til BT.

Heidi Klint understreger, at hun gik ikke til Esbjerg Kommunen med hensigten om at få hjorten aflivet. Hun ville derimod gerne have dem til at oplyse bedre omkring hjortebrunsten.

»Det er ikke fair. Hjorten opfører sig, som den skal, og vi straffer den for det. Jeg gik derfor til kommunen med ønsket om bedre oplysning og skiltning ved Dyrehaven,« siger Heidi Klint, der sammen med sin mand Torben Pedersen er forældre til tre børn.

Hun er blandt andet uforstående overfor, hvorfor der stod på skiltene, at hjortene er i brunst fra midt oktober, når der på nettet står, at brunsten starter i september.

»Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort anderledes for at undgå situationen. Jeg havde mine børn tæt på mig, og vi fulgte rådene om ikke at give dem brød eller håndfordre. Så skulle det være, fordi jeg skulle have været gået på nettet inden og selv researchet på det,« siger Heidi Klint.

Sønnen Sylvester slap heldigvis 'kun' med små skræmmer og to blå mærker. Familien har efterfølgende været i Dyrehaven for at undgå, at Sylvester skulle udvikle en skræk for hjortene.

Det kommer bag på Heidi Klint, at deres søndagstur i september har udløst så mange reaktioner.

»Men jeg prøver at holde mig langt væk fra de negative kommentarer,« fortæller Heidi Klint, der desuden har lavet et offentlig opslag på sin Facebook for at forklare sin side af sagen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx