Af Niels Pedersen - 06/01-18 12:07

36-årige Janne forsvandt sporløst kort før nytår: Nu har politiet fundet et uhyggeligt spor36-årige Janne forsvandt sporløst kort før nytår: Nu har politiet fundet et uhyggeligt spor

Det makabre spor får nu politiet til at frygte det værste.

storybild

36-årige Janne Jemtland har været savnet siden 29. december. Nu har politiet fundet den norske mors blodspor langs en vej.

Den 28. december forlod den 36-årige norske småbørnsmor Janne Jemtland familiens hjem i Veldre i Hedmark.

Trods flere eftersøgninger er hun ikke blevet set siden, men nu har politiet fundet et spor, som får dem til at se på sagen på en helt ny måde.

Det skriver flere norske medier, herunder VG.

Natten til fredag fik politiet et tip fra en borger, som havde været ude og gå en tur i området. Vedkommende havde bemærket et blodspor langs Fagerlundvegen i Brumunddal, ikke langt fra Janne Jemtlands bolig. Prøver af det fundne blod er nu blevet analyseret - og det får politiet til at skifte kurs i efterforskningen. Nu betragter politiet sagen som en kriminalsag.

'Politiet har fået resultatet af analysen fra Oslos Universitetshospital, og den viser, at blodet, som blev fundet ved Fagerlundvegen i Brumunddal tilhører savnede Janne Jemtland,' skriver politiet i en pressemeddelelse ifølge VG.

Det noget gruopvækkende spor får nu politiet til at frygte det værste.

»Det er naturligt at mistænke, at der er sket hende noget. Nu skifter efterforskningen fokus, og vi står overfor en kriminalsag,« siger politiadvokat André Lillehovde van der Eynden til VG.

En af politiets teorier er, at Janne Jemtland er blevet påkørt, idet hendes blod er blevet fundet i vejkanten. Derfor vil politiet nu undersøge om der kan findes blodspor på biler og andre køretøjer i området.

Der vil også blive iværksat en ny, storstilet eftersøgning efter Janne Jemtland med bistand fra det norske civilforsvar.

»Vi vil lede ved det sted, hvor blodsporet blev fundet, og kortlægge bevægelser i Brumunddals centrum. Vi går også ud og beder om at dem, som eventuelt har været involveret i dette (blodsporet i vejkanten, red.) melder sig til politiet,« siger André Lillehovde van der Eynden.

Det sidste livstegn fra 36-årige Janne Jemtland var, da hendes mobiltelefon blev registreret i Brumunddals centrum lidt før klokken 6 om morgenen den 29. december. Hun blev sidst set ved sin og familiens bolig i Veldre lidt udenfor Brumunddal ved to-tiden samme nat.

Politiet leder stadig efter vidner, der har set hende siden da.

De pårørende er blevet underrettet om fundet af Janne Jemtlands blodspor. Hun er fortsat meldt savnet.

LÆS OGSÅ: Politiet søger vidner efter skyderi på salon i Esbjerg

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Jehovas Vidner gav mig disciplin til...
bt.dk
Armstrong indgår millionforlig med...
bt.dk
Søvnproblemer? Disse stresssymptomer...
bt.dk
Nærmest alle bloggere reklamerer lige...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx