14/08-17 08:39

Aarhus laver kommunejob mod omstridt regelAarhus laver kommunejob mod omstridt regel

Kommune må ikke konstruere kunstige job mod 225-timers-regel, mener DF's beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted.

storybild

København. Aarhus Kommune skaber job, så folk på kontanthjælp ikke mister penge på 225-timers-reglen. Reglen blev indført sidste år af regeringen og Dansk Folkeparti.

Folk mister 1000 kroner om måneden i kontanthjælp, hvis de ikke har arbejdet mindst 225 timer det seneste år. Derfor skaber Aarhus småjob, så ledige ikke trækkes i kontanthjælp.

- Det er en tåbelig lovgivning. En hel masse mennesker kommer til at stå uden forsørgelse og ryge helt ned på bunden af samfundet, siger SF's socialrådmand, Thomas Medom, Aarhus Kommune til Avisen.dk.

Roskilde ser på modellen fra Aarhus. Roskilde Kommunes Beskæftigelses- og Socialudvalg drøfter en lignende ordning.

Aarhus Kommune må godt lave rigtige job, men ikke konstruere kunstige job, som kun skabes for at omgå lovgivningen.

Det siger Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted. Aarhus Kommune lader ledige samle skrald, så de slipper for 225-timers-reglen.

- Det står i loven, at kommuner og jobcentre skal hjælpe kontanthjælpsmodtagere med at finde arbejde. Men det er tvivlsomt, hvis jobbet er konstrueret til lejligheden og ikke er rigtigt, siger Bent Bøgsted.

- Hvis det bare er et opbevaringssted, så der ikke er noget reelt arbejde.

Bent Bøgsted mener, at det er godt, hvis kommuner skaber rigtige job til folk på kontanthjælp. Men Folketinget har før set job med "boligblok-ambassadører" i indvandrerkvarterer.

- De skulle tage imod folk, som kom på besøg. Det var ikke reelle job. De skulle måske også holde en trappeopgang ren, siger Bent Bøgsted.

Kommuner må med kommunalfuldmagten ikke konkurrere med private virksomheder.

- Hvis det er at samle skrald i byens gader, så kan jeg ikke se, at en privat virksomhed skal gøre det. Det står kommunen selv for, siger Bent Bøgsted.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx