Af Ritzau - 06/12-16 08:15

Sygdom udskyder spam-retssag mod kendt kursusvirksomhedSygdom udskyder spam-retssag mod kendt kursusvirksomhed

Probana skulle tirsdag have været i retten for at forsvare sig mod anklager om spam. Retssag er udskudt.

storybild

Probana kom i efteråret i clinch med flere større danske virksomheder, der mener, at kursusudbyderen er alt for aggressiv i sin markedsføring. (Billede: Free/Probana)

En retssag mod kursusvirksomheden Probana, der er anklaget for at havde udsendt store mængder spam, er aflyst på grund af sygdom. Det skriver Berlingske Business.

Det var underselskabet Institut for Personaleudvikling, der er ejet af Probanas direktør, Peter Sonne Joensen, der skulle have været i retten.

Selskabet er anklaget for at have udsendt enorme mængder spam-mails. Blandt andet sendte selskabet ifølge anklageskriftet 37.000 spammails på en periode på blot tre dage i 2014.

I starten af 2016 fik Peter Sonne Joensen en dom for at bryde markedsføringsloven, hvilket indebar en bøde på 20.000 kroner.

Det skete, efter at mødet i retten ligeledes var blevet udskudt på grund af sygdom tidligere på året.

Dommen faldt, fordi Probana på sin hjemmeside i en periode på flere år havde haft et tilbud, der blev beskrevet som midlertidigt.

I samme sag var Probana anklaget for spam under paragraf seks i markedsføringsloven, der foreskriver, at det er ulovligt at:

- Rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.

I dette anklagepunkt blev Probana frikendt.

Allerede i efteråret 2015 blev Probana kritiseret i medierne, da Finans.dk berettede, at selskabet var på kollisionskurs med store danske virksomheder, da de sendte uopfordrede reklamer i stor stil.

Det startede, da Novozymes blokkerede alle mails fra Probana og en medarbejder skrev om det offentligt. Det fik Peter Sonne Joensen til offentligt at true medarbejderen og kalde ham nedsættende navne.

Samtidig kunne en stribe virksomheder, der hos Probana blev anført som referencekunder, ikke genkende sig selv som sådan.

I november var Probana temaet i en udgave af TV 2-programmet Operation X, der beskrev mange tilfælde af suspekt markedsføring, dårlig behandling af medarbejdere, og hvordan Probanas kurser ikke er anerkendt af de store universiteter.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx