Af Christian Hansen - 04/10-17 10:27

DMI advarer om voldsomt vejr: Her kan træer vælte og tagsten blæse ned i dagDMI advarer om voldsomt vejr: Her kan træer vælte og tagsten blæse ned i dag

De kommende timer bliver særdeles vindfulde, og i store områder af landet skal danskerne forvente vindstød af stormstyrke.

storybild

Den jyske vestkyst bliver ramt af kraftige vinde i dag Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix 2017 (Billede: Henning Bagger)

Det indebærer risiko for at tagsten blæser ned, store grene knækker og træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger.

Meteorolog hos DMI, Martin Lindberg, fortæller, at de stærke vinde begynder sidst på formiddagen.

»Fra omkring klokken 11 tiltager vinden frem til sidst på eftermiddagen, hvor den kulminerer. Langs hele den jyske vestkyst fra Skagen og ned kan der komme kraftige vindstød med stormstyrke,« siger han.

De allerkraftigste vinde rammer dog kun langs kysten. Omkring tyve kilometer inde på land, vil vindens styrke være reduceret fra op til 28 meter i sekundet til omkring 18 meter i sekundet, lyder det fra meteorologen.

De voldsomme vinde varer frem til først på aftenen.

»De sidste kraftige vindstød rammer omkring klokken 19,« siger Martin Lindberg.

Resten af landet vil være præget af hård vind og byger. Dog kan der komme sol ind imellem i Nordjylland, på den nordligste del af Fyn samt i Nordsjælland.

Martin Lindberg oplyser, at der ser ud til at komme store mængder regn i nat. Særligt i Sønderjylland, på Sydfyn samt på Lolland

»Prognosen peger lige nu på kraftige regnbyger på over 24 millimeter på seks timer. Folk skal holde øje med prognoserne,« lyder opfordringen fra DMI.

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx