07/01-14 23:07

Præst forbydes at gå i kondisko til gudstjenestePræst forbydes at gå i kondisko til gudstjeneste

Det er utidssvarende at rende rundt i sorte sko og strømper og sort kjole, mener præst

storybild

Arkivbillede. (Billede: Polfoto)

Jesus gik med bare fødder i sandaler, og kirkegængere går i moderne kondisko, så hvorfor skal præsten være sort fra top til tå?

Det spørgsmål rejser sognepræst og forfatter Michael Schwensen fra Tversted Kirke i Nordjylland. Han har set sig sur på de sorte sko og strømper, der af sædvane hører til den sorte præstekjole, skriver Kristeligt Dagblad.

- Det kan ganske vist lyde morsomt, men der er en dyb alvor i det her, siger han.

- Jeg mener ikke, det er tidssvarende at rende rundt i sorte sko og strømper og sort kjole. Det er min opfattelse, at menighedsråd, biskopper og præster gerne vil have forandring og fornyelse, men sker der noget? Selv sådan noget som præsters fodtøj holder man hårdt fast ved.

For Michael Schwensen er sagen blevet et spørgsmål om teologi, men den begyndte helt praktisk. Han ville gerne have bare fødder i sandaler eller hvide tennissko på til gudstjenesterne. Dels fordi de sorte sko er for varme om sommeren, dels fordi han vil ligne sine kirkegængere.

Men provsten har sagt nej, og Præsteforeningen har henvist til, at han ifølge loven har pligt til at opføre sig passende. Det er udtryk for, at kirken "undervurderer både Gud og mennesker helt enormt", mener præsten.

- Det gælder om ikke at støde menigheden, for de interesserer sig åbenbart mere for sokker og sko, end for hvad der bliver sagt. Præstekjolen og de sorte sko og sokker er en hellig ko, som ikke har nogen som helst symbolsk betydning, der peger i retning af, at vi skal efterfølge Jesus, siger han og tilføjer:

- Hvis man ser på den hastigt voksende kirke i verden, er det frikirker, hvor folk er fuldstændig ligeglade med sko og præstekjoler. Michael Schwensen vælger dog foreløbig at følge provstens påbud.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx