Af Birger A. Andersen - 08/12-17 14:07

Han nægter at tro, kæresten bestilte mord på ham: - Vi er stadig kæresterHan nægter at tro, kæresten bestilte mord på ham: - Vi er stadig kærester

Der var kærlige blikke i luften og udglattende forklaringer fra vidneskranken, da en 57-årig politimand fra Sicilien i dag vidnede i Retten i Lyngby.

storybild

På anklagebænken sidder hans kæreste siden 2010, der ifølge Nordsjællands Politi i foråret via den mørke del af internettet hyrede en lejemorder til at slå den italienske politikæreste ihjel. En anklage som den italienskfødte kvinde nægter, og som politimanden nægter at tro på.

»Vi har været sammen i otte år, og trods det, der er sket, er vi stadig sammen i dag. Der skete jo ikke noget, så vi er stadig kæreste i dag,« sagde den yderst velklædte og elegante italiener i retten.

Han bor under vidneopholdet i Danmark i den tiltaltes lejlighed og har tæt kontakt med hendes børn, der forleden også hentede ham i lufthavnen.

»Jeg er fuldstændig sikker på, at E (den tiltalte kvinde, red.) aldrig ville gøre mig ondt. Det, der foregår i denne sag, er absurd. Vi har haft et langdistanceforhold og skændtes i otte år, men vi har altid holdt sammen og vil holde sammen.«

»I vores forhold har vi altid  talt hårdt til hinanden og skændtes. Jeg ved godt, at i Danmark kan det godt opfattes som et meget stormfyldt forhold, men i vores kultur er det ikke unormalt,« forsikrede den italienske mand i sort jakkesæt, åbentstående hvid skjorte og blankpudsede sorte sko.

Den tiltalte italienske kvinde har i de seneste 30 år levet i Danmark. Hun har to voksne børn med sin danske eks-mand og levede indtil sin anholdelse i en tre-værelses lejlighed i Hellerup.

I lejligheden fandt politiet i slutningen af marts en række effekter, der ifølge anklageren belaster den italienske kvinde i forhold til det planlagte lejemord. Blandt andet lå der på hendes natbord en håndskrevet seddel. Den skulle angiveligt indeholde en netadresse, som leder direkte til det sted på det mørke internet, hvor drabet skulle være bestilt.

En anden seddel, som man har fundet, mens kvinden har siddet fængslet, skulle ifølge anklageren indeholde en netadresse, som fører til den side, som er blevet brugt til at overføre den digitale bitcoin-valuta med. Betalingen dækkede det beløb svarende til 29.300 kr., der angiveligt skulle have betalt for nedskydningen af politimanden foran hans bopæl i en lille by nær Catania på Sicilien, hvor den italienske kvinde også stammer fra.

Det var italiensk politi, som i foråret fik nys om sagen. Der blev rettet henvendelse til Danmark, og kvinden blev anholdt.

(Billede: Privat)

Der blev aldrig begået noget drab på kvindens kæreste, men ifølge sagens anklageskrift har kvinden ikke haft nogen indflydelse på, at det ikke blev udført.

Tværtimod havde hun angiveligt givet nøje instrukser om, at drabet skulle udføres med pistol med lyddæmper. Hun havde også givet ordre om, at offeret skulle dø i første forsøg. Ellers ville han kunne regne ud, hvem der havde forsøgt at dræbe ham.

Under en afhøring på Sicilien har den italienske politimand forklaret, at hans kæreste under sin tidligere skilsmisse fra sin danske mand havde luftet et vist kendskab til, at man via nettet kunne hyre en lejemorder uden at det kunne spores. Det slog han dog hen i retten i Lyngby og mente, at det måske var noget, som hun havde hørt om via film.

»Hun elsker gysere,« oplyste han.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kendt forsvarsadvokat: Derfor er...
bt.dk
Politiet: 21-årig dykker er fundet død
bt.dk
Legendarisk dansk band: Ulovligt...
bt.dk
Særligt én type kvinder får aborter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx