Af Ritzau - 10/03-17 08:02; Opdateret: 10/03-17 11:48

Avis: Alle LA-ministre går hvis Ole Birk bliver væltetAvis: Alle LA-ministre går hvis Ole Birk bliver væltet

Hvis en LA-minister fyres på usagligt grundlag, forlader partiet regeringen, siger central kilde til BT.

storybild

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) får kritik for ikke at have informeret forligspartierne tilstrækkeligt om behovet for penge i det danske postvæsen. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Liberal Alliance trækker alle sine seks ministre ud af regeringen, hvis Dansk Folkeparti i næste uge vælter transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Det oplyser to medlemmer af Liberal Alliances folketingsgruppe uafhængigt af hinanden til BT.

- Hvis de fyrer en af vores ministre på et fuldstændigt usagligt grundlag, trækker vi os, siger en centralt placeret kilde i partiet til BT.

Lignende udmeldinger har Ritzau også hørt fra centralt placerede LA-kilder uden for citat de seneste uger.

Oppositionen og Dansk Folkeparti har rettet sigtekornet mod Ole Birk Olesen. De mener, at han ikke i rette tid har informeret dem om, hvor mange penge postvæsnet i Danmark har brug for at få tilført.

Ministeren skal forklare sig på et møde på tirsdag. Før det vil DF ikke sige, om partiet har tillid til Ole Birk Olesen.

- I Dansk Folkeparti synes vi ikke, at det har været tilfredsstillende. Det kan være, at vi er meget klogere på tirsdag. Vi afventer simpelt hen mødet på tirsdag, sagde transportordfører Kim Christiansen torsdag til Ritzau.

Ministeren afviser over for Ritzau, at PostNords ledelse på et møde 19. december orienterede ham om et konkret beløb, som selskabet mener at have behov for fra den danske stat.

TV2 News har fredag spurgt ministeren til historien om, at hans fem LA-ministerkolleger skulle være klar til at følge ham ud af regeringen, i fald han bliver væltet.

Det har Ole Birk Olesen dog ingen kommentarer til, siger han til TV2 News.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx