25/08-17 03:59

DF: Fradrag skal fokusere på håndværk ikke vinduespudsningDF: Fradrag skal fokusere på håndværk ikke vinduespudsning

Regeringens forslag om at gøre håndværkerfradrag til servicefradrag får kold skulder fra Dansk Folkeparti.

storybild

København. Regeringen foreslår ifølge Politiken at ændre det såkaldte håndværkerfradrag til et servicefradrag. Det lyder som en rigtig dårlig idé, synes Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby.

Forslaget går ifølge avisen ud på at fjerne et skattefradrag på eksempelvis at udskifte vinduer eller installere solceller. I stedet skal fradraget hæves på serviceydelser i hjemmet såsom børnepasning eller tøjvask.

Det er et skridt i den forkerte retning, mener Hans Kristian Skibby, der hellere så det modsatte.

- Vi skal ikke have en model, hvor det kun er til børnepasning og vinduespudsere. Det her skal dreje sig om tømrere og murere, siger han.

Dansk Folkeparti så hellere, at man vendte tilbage til en "bredere" model, så fradraget i stedet dækker flere håndværksydelser i hjemmet.

Samtidig undrer det erhvervsordføreren, at statsminister Lars Løkke Rasmussens parti, Venstre, står bag dette forslag.

- Jeg har ikke hørt andet, end at Lars Løkke gik til valg på, at hvis han blev statsminister, så blev der en boligjobordning (andet ord for håndværkerfradrag, red.) i Danmark.

- Hvis man så lægger en model frem, hvor man ikke kan få fradrag for almindelige håndværkerydelser, så løber man da fra den del, siger Hans Kristian Skibby.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx