Af Line Lykkegaard - 13/01-16 07:03; Opdateret: 13/01-16 07:45

V-bagland i hårdt angreb på regeringens udlændingepolitikV-bagland i hårdt angreb på regeringens udlændingepolitik

Det er svært at integrere flygtninge, der bliver talt ned i et møghul, mener en af ti debattører i Berlingske.

storybild

(Billede: Dige Jens)

Ti medlemmer af Venstre kaster sig i onsdagens udgave af Berlingske ud i et opgør med regeringens håndtering af flygtningekrisen.

Kritikken kommer, efter at blandt andre europaparlamentariker Jens Rohde har forladt partiet i protest.

LÆS OGSÅ: Nedrivningsklare boliger skal måske huse asylansøgere

I et debatindlæg kritiserer de ti Venstre-folk de omstridte annoncer, som blev indrykket i libanesiske aviser i sommer og debatten om beslaglæggelse af asylansøgeres værdier.

De langer også ud efter hastegodkendelsen i november af en lov, der gør det muligt at tilbageholde asylansøgere i mere end tre døgn uden at stille dem for en dommer.

LÆS OGSÅ: Måling: Flygtninge er det vigtigste politiske tema

Merete Due Paarup, byrådsmedlem i Kolding Kommune, siger, at hun og de øvrige skribenter gerne vil vise, at der er en "anden side" af partiet end den, der tegnes af regeringen.

- Som kommunalpolitiker bliver jeg tit spurgt, om jeg virkelig mener det samme som Inger Støjberg (udlændingeminister, red.). Og det gør jeg bare ikke altid. Vi er nogle, der mener, at kæden er hoppet af, siger Merete Due Paarup til Berlingske.

LÆS OGSÅ: Nedrivningsklare boliger skal måske huse asylansøgere

Hun mener, at regeringens retorik over for flygtninge skader integrationen.

- Det er ude i kommunerne, vi skal have det her til at fungere. Men hvis vi starter med at svine alt og alle til og med at tale flygtninge ned i et møghul på Christiansborg, bliver det bare svært. Det smitter af helt ned på lokalt plan, siger Merete Due Paarup.

Venstres fungerende politiske ordfører, Jacob Jensen, læser primært partimedlemmernes indlæg som en bekymring for den tone, der gennemsyrer udlændingepolitikken.

LÆS OGSÅ: Ekspert om Støjbergs mobbe-støtte: Det hjælper ikke at skælde ud

- Men selvfølgelig kan vi ikke være enige om al politik. Og vi noterer os klart, hvad der bliver sagt af vores baglandsfolk, fordi de er vigtige.

- Vi tager det også til os i forhold til den måde, vi kommunikerer vores politik, så vi får tegnet det rigtige billede, siger Jacob Jensen til Berlingske.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx