Kritik af mors særret til børnepengene: Gammeldags og forkertKritik af mors særret til børnepengene: Gammeldags og forkert

Det er forældet, at fædre ikke kan modtage børnepenge, hvis de bor med børnenes mor, mener blandt andet Kvinfo, der gerne så loven ændret.

storybild

Kun i særtilfælde kan faderen få udbetalt børnepengene, og det er en fejl, mener Kvinfo og Liberal Alliance. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Det er gammeldags og forkert, at børnepengene absolut skal gå ind på moderens konto, hvis forældrene bor sammen. Det mener både organisationen Kvinfo, der arbejder for ligestilling i samfundet, og Liberal Alliances ligestillingsordfører, Merete Riisager. Alligevel fremgår det klokkeklart i loven om børnepenge, at ”børne- og ungeydelsen udbetales til barnets moder”.

- Det er jo dybt forældet. Der er meget større lighed mellem forældrene i dag, og moderne fædre er lige så interesserede i at være en del af deres børns liv i dag, siger Merete Riisager til metroxpress.

EU-borgere bruger falske papirer for at opnå sociale ydelser
EU-borgere bruger falske papirer for at opnå sociale ydelser

Loven giver kun mulighed for, at faderen til et barn kan modtage børnepengene, hvis forældrene er skilt, og barnet bor hos ham. for kort tid siden kunne metroxpress også fortælle, at mange fædre fremover kommer til at gå glip af informationer om deres børn, når kommunerne går over til at sende post ud digitalt. Og de ulige børnepengeregler undrer blandt andre Søren Gade, der er far til to og bor i København med sin kæreste.

- Vi deler forældrerollen ligeligt. Delte barslen, henter dem lige meget fra institutionen, så derfor er det ulogisk og irriterende forskelsbehandling, at børneydelsen skal tilgå morens konto – og ikke kan tilgå farens eller en fælleskonto, siger han.

Nye præcise tal: 2750 børn uden for Danmark får 70 millioner i børnepenge
Nye præcise tal: 2750 børn uden for Danmark får 70 millioner i børnepenge

Og det er presseansvarlig Suzanne Moll fra organisationen Kvinfo enig i.

- Vi arbejder for ligestilling, og det her er jo lige så slemt, som når det går den anden vej. Vi så da gerne – hvis det kan lade sig gøre i praksis – at forældrene i stedet kunne indberette, hvem af dem der skal modtage pengene, siger hun til metroxpress.

Ronja rammes af børnepenge-regler: Koster mig 10.000 kr.
Ronja rammes af børnepenge-regler: Koster mig 10.000 kr.

Udbetaling Danmark, som står for at udbetale børnepengene, skriver i et skriftligt svar til metroxpress, at ”Udbetaling Danmark er forpligtet til at følge den lovgivning, der besluttes af Folketinget”. Men den lov burde rettelig laves om, mener Liberal Alliances Merete Riisager:

- Jeg synes, der ligger en symbolsk misvisning i den her lov. Så det ville være en fin symbolik at ændre det, siger hun.

Afdød far overrasker sin hustru og datter fra graven med smuk gave
Afdød far overrasker sin hustru og datter fra graven med smuk gave

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Elon Musk om Tesla-problemer: 'Det...
bt.dk
Simon Kjærs ven bad om et godt...
bt.dk
Ekspert undrer sig over...
bt.dk
11-årig fundet bevidstløs i park: Mor...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx