Af Ritzau - 26/12-16 19:55; Opdateret: 26/12-16 22:42

Stormen raser i det nordlige og vestlige JyllandStormen raser i det nordlige og vestlige Jylland

Store dele af Jylland har fået besøg af stormen Urd. Den er nu på vej til de østlige egne.

storybild

Stormen Urd sætter sit præg på det indre Aalborg lørdag aften ved 19-tiden. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Stormen Urd har mandag aften ramt det vestlige og nordlige Jylland, hvor træer og flagstænger knækker og vejskilte og tagplader flyver rundt i luften.

Midt på aftenen er stormen så småt på vej mod de østlige egen, og det har betydet, at Øresundsbroen er blevet lukket for al trafik.

I store dele af Jylland raser stormen, og der er flere steder målt vindstød af orkanstyrke.

Det voldsomste vindstød på 37,8 meter prer sekund er målt i Thorsminde. Orkan er 32,5 meter per sekund.

Men værst er det foreløbig gået til i Nordjyllands og Midt- og Vestjyllands Politikredse, hvor det er decideret farligt at bevæge sig udenfor, hvilket politiet i begge kredse da også fraråder, at man gør.

Nordjyllands Politi melder om knuste ruder, løsrevne tagsten og julebelysning. Desuden knækker flagstænger og skilte og vejtræer vælter og har spærret flere veje.

Politiet i Midt- og Vestjylland melder om flyvende tagplader, vejskilte og andre ting. Mange træer er væltet og spærrer flere veje.

- Stadig en del meldinger om væltede træer + løse, flyvende ubehageligheder, skriver politiet på Twitter.

Der er midt på aftenen ikke meldt om tilskadekomne i forbindelse med stormen.

Til gengæld synes Syd- og Sønderjylland at være sluppet nådigt med knap 20 henvendelser om væltede træer, vejskilte og nedblæst julepynt.

Stormen har også sat sit præg på trafikken. Mange færger er aflyst og på Øresundsbroen, Svendborgsundbroen samt Vejlefjordbroen frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer.

Sidst på natten og ud på morgenstunden ventes der forhøjet vandstand flere steder i landet. Især i Isefjord og Roskilde Fjord ventes vandet at stige voldsomt.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter gigantisk straffe-drama:...
bt.dk
Susanne lever med brændende smerter...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
Meghan Markle fik specialfremstillet...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx