Af Niels Thimmer - 01/01-14 07:19

Hus på Fyn ødelagt af vildfaren nytårsraketHus på Fyn ødelagt af vildfaren nytårsraket

Familie var på nytårsbesøg hos naboen, da deres hus brændte ned.

storybild

(Billede: Google Maps)

En familie i Nørre Broby sydvest for Odense går ind i det nye år uden tag over hovedet.

Førstesalen i familiens hus er brændt ned, og stueetagen er ubeboelig på grund af vandskader og sod.

Slagelse: Unge angreb politi med raketter og sten
Slagelse: Unge angreb politi med raketter og sten

En nytårsraket menes at have forårsaget branden, der blev anmeldt efter klokken to natten til onsdag. Huset ligger på Vesterågade 29.

- Familien i huset var heldigvis ikke hjemme. De var inviteret over til naboen og overværede, at der gik ild i taget på deres hus, siger Lars Fredensborg, vagtchef ved Fyns Politi.

Branden blev slukket, før flammerne fik fat i stueetagen.

Brandfolk måtte rykke ud næsten 300 gange i nat
Brandfolk måtte rykke ud næsten 300 gange i nat

- Men huset er faktisk ødelagt, konstaterer vagtchefen.

Vidner har set nogle drenge affyre en nytårsraket fra en kloakrist på gaden ud for huset.

- Raketten er åbenbart ikke fløjet lige op, men taget en skæv retning og ramt gennem et vindue eller ind under udhænget på taget af huset. Den slags har vi set før, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx