25/09-13 14:39

Gældsplaget mand sigtes for fem røverierGældsplaget mand sigtes for fem røverier

Både pistol og kniv blev brugt ved røverier i Taastrup, Herlev og Glostrup, siger politiet.

storybild

Fem gange har en mand i 20'erne fra den københavnske vestegn optrådt i rollen som røver i forsøget på at skaffe penge til sin gæld. (Billede: Polfoto/Arkiv/Jens Dresling)

Fem gange har en mand i 20'erne fra den københavnske vestegn optrådt i rollen som røver i forsøget på at skaffe penge til sin gæld.

Det mener i hvert fald politiet, og i et grundlovsforhør onsdag i Glostrup er den 27-årige blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Tre gange var han ifølge politiets sigtelse på spil i banker, og også en bodega og et supermarked skal han have opsøgt i røverisk hensigt.

LÆS OGSÅ: Mor anmeldte sin 15-årige søn for bankrøveri

Manden har tilstået røveriet mod Arbejdernes Landsbanks filial i Herlev 17. september - men de øvrige forhold nægter han sig skyldig i, oplyser politiet.

De drejer sig blandt andet om to mislykkede røverier mod Nordea i Glostrup og mod Danske Bank i Herlev 6. september.

Også røverierne mod en bodega i Roskilde Kommune og et supermarked i Taastrup indgår i sagen.

LÆS OGSÅ: Spiderman anholdt for røveri i USA

I nogle tilfælde blev der brugt pistol, andre gange var en kniv fremme som led i truslerne mod de ansatte.

Den 27-årige har haft problemer med nogle mennesker, som han skylder penge, oplyser politiet om sagen.

Han valgte at melde sig selv til politiet tirsdag eftermiddag.

LÆS OGSÅ: Mor, far og to børn dræbte 30 personer på mordturné

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Inger Støjberg kritiserer kendt...
bt.dk
Morgan Freeman beskyldt for...
bt.dk
Superliga-bejlerne tager første stik!...
bt.dk
Mand faldet over bord: Kæmpe...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx