11/12-17 11:47; Opdateret: 11/12-17 12:17

Gymnasieelev fra Ishøj tilsluttede sig Islamisk StatGymnasieelev fra Ishøj tilsluttede sig Islamisk Stat

Nævninger og dommere er enige om at kende ung mand skyldig. Har nægtet at svare på anklagers spørgsmål.

storybild

Retten i Glostrup har mandag afsagt kendelse i endnu en sag om en påstået syrienkriger. 22-årig mand lod sig hverve af Islamisk Stat i Syrien, mener anklagemyndigheden. Scanpix/Arkiv

København. En gymnasieelev fra Ishøj opholdt sig i ni måneder i Syrien, hvor han tilsluttede sig Islamisk Stat.

Den unge mand deltog også i kamphandlinger i perioden, og dermed har han overtrådt bestemmelser om terror i straffeloven, fastslår et nævningeting i Retten i Glostrup mandag.

Opholdet stod på fra juli 2013 og frem til april 2014, da han via Skype bad sin mor om at købe en returbillet til Danmark.

Retten finder det bevist, at han rejste til Syrien i selskab med Enes Ciftci, der er kendt som en tidligere pizzabager. Ciftci er blevet idømt fængsel i seks år for at have ladet sig hverve af Islamisk Stat og for økonomisk støtte, ligesom han er blevet frakendt sin danske indfødsret.

Mandagens afgørelse er den fjerde mod en syrienkriger i år. Den tiltalte, der nu er 22 år, har nægtet sig skyldig. Under sagen har han ikke ønsket at afgive en sammenhængende forklaring, men har nøjedes med at besvare enkelte spørgsmål fra sin forsvarer.

Den 22-årige har færdedes i gruppen Kaldet til Islam, som er kendt for ekstremistiske holdninger. Desuden har han været i selskab med Said Mansour, der kendes som boghandleren fra Brønshøj, og et par andre tiltalte syrienkrigere.

Hans navn optræder ifølge anklagemyndigheden på en blanket, som Islamisk Stat i Syrien udfyldte, da han indrejste.

Et vidne har til politiet forklaret, at han i Syrien mødte en person, som var halvt dansker, halvt algerier, langhåret, pissesød, ung dreng med lidt skæg. Dette er en nøjagtig beskrivelse af den 22-årige, bemærker retten.

På hans computer har politiet fundet videoer med henrettelser af gidsler hos Islamisk Stat. På et kladdehæfte havde han skrevet "Islamisk Stat består".

Den tiltalte har selv fortalt, at han var optaget på et shariastudie i Medina i Saudi Arabien i sommeren 2016. Anholdelsen i april samme år kom i vejen.

Senere mandag vil anklager Natalja Fryd Lindberg og forsvarer Michael Juul Eriksen komme med oplæg om straffen. Den 22-årig er algerisk statsborger.

To betjente lægger ham i håndjern, inden han føres ud af retslokalet. En håndfuld unge kigger på fra tilhørerpladserne, men forholder sig tavse.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Øresundsforbindelsen måtte lukke...
bt.dk
Stor mystik om dødsfald: Sådan var...
bt.dk
Flere biler i voldsomt trafikuheld:...
bt.dk
Chefforhandler med overraskende nyt:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx