Af Ritzau - 28/12-16 15:43

Politiet holder øje med nytårsovergreb i KøbenhavnPolitiet holder øje med nytårsovergreb i København

Politiet i København har særligt fokus på mulige sexkrænkere nytårsaften efter masseovergreb i Köln sidste år.

storybild

Københavns Politi holder særligt øje med, om borgere udsættes for seksuelle overgreb nytårsaften. Det sker, efter at der tikkede mange anmeldelser om seksuelle krænkelser ind efter sidste nytårsaften i den tyske by Köln. (Billede: Free/Www.colourbox.com)

Det er ikke kun politiet i den tyske by Köln, der holder særligt øje med mulige seksuelle overgreb nytårsaften.

Det gør politiet i København også, skriver DR P4 København.

- Det er klart noget, der er øget fokus på efter det, der er sket ude i Europa.

- Så vi har også prioriteret det højere, for vi vil jo ikke have overgreb, heller ikke i det offentlige rum, siger vicepolitiinspektør ved Københavns Politi Henrik Møller Jacobsen.

Efter sidste nytårsaften anmeldte mange tyske kvinder, at de var blevet seksuelt forulempet og bestjålet ved banegården i Köln.

Det har fået tysk politi til at skrue op for sikkerhedsopbuddet på årets sidste dag.

Politiet i Köln har bebudet, at der vil være omkring ti gange så mange betjente i gaderne som sidste år.

Man vil blandt andet være til stede i alle tog, som ankommer til byens banegård op til nytåret.

I København vil betjente på vagt nytårsaften blive briefet om, at de skal være særligt opmærksomme på overgreb og krænkelser.

- Vi vil gøre alt hvad vi kan, men der kan jo aldrig gives nogen garantier, siger Henrik Møller Jacobsen.

Han opfordrer ifølge DR P4 København alle til at hjælpe politiet ved at anmelde det, hvis man ser noget eller føler sig forulempet.

I Köln modtog politiet flere end 1100 anmeldelser i forbindelse med sidste nytårsaften. Omkring 480 af anmeldelserne var om seksuelle krænkelser.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Jens Gaardbo: Kronprinsen er en...
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Kvinde indebrændt: Forsøgte desperat...
bt.dk
Historisk astronaut er død
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx