20/07-17 09:52; Opdateret: 20/07-17 14:49

Politiet sigter mand for grov vold mod sin lille datterPolitiet sigter mand for grov vold mod sin lille datter

Dommer har afgjort, at der er grundlag for at varetægtsfængsle en mand, der er sigtet for at ryste sit barn.

storybild

En person, som er sigtet for at have begået grov vold mod et spædbarn, er blevet varetægtsfængslet i to uger. Free/Per Johansen, Pressefoto, Domstolsstyrelsen /arkiv

Odense. Fyns Politi har sigtet en mand for at have udsat sin fire måneder gamle datter for livsfare ved at udøve grov vold mod hende gentagne gange.

Manden blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Odense, hvor specialanklager Klaus Lauridsen fremlagde politiets beviser mod ham.

På den baggrund blev manden varetægtsfængslet i to uger frem til 3. august.

Ifølge sigtelsen foregik volden mellem 24. juni og 5. juli på en adresse i Odense.

Her skulle faren have rystet hende "eller lignende", så hun pådrog sig brud i kraniet, hjerneblødning og blødning i øjenhulerne.

Manden, som blev anholdt onsdag eftermiddag, er sigtet for grov vold. Han nægter sig skyldig og kærede fængslingen til landsretten.

Grundlovsforhøret bliver holdt bag lukkede døre. Det betyder, at dørene til retssalen blev lukket, efter at anklageren læste sigtelsen højt. Dermed er det uvist for offentligheden, hvad manden selv har forklaret.

Anklageren kan på grund af de lukkede døre heller ikke sige noget om barnets tilstand.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Enhåndet fighter får chancen: Nu skal...
bt.dk
Casper endte med at være afhængig af...
bt.dk
Kronprins Frederiks ekskæreste i...
bt.dk
Brandfolk vil være til stede hele...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx