Af Mads Brandsen - 29/10-17 22:16

Har du set Thomas? Politiet beder om hjælp Har du set Thomas? Politiet beder om hjælp

33-årig er forsvundet i nedtrykt tilstand

storybild

(Billede: Privat/Nordjyllands Politi)

Nordjyllands Politi efterlyser en 33-årig mand fra Aalborg, der er forsvundet fra sin bopæl i nedtrykt tilstand.

Det oplyser politiet på Twitter.

Thomas Østergaard beskrives som 181 cm høj, almindeligt bygget, kort mørkt hår. Han var iført sorte Nike-sko med hvide såler. Det vides ikke, hvad han i øvrigt var iført på det tidspunkt, han forlod adressen i Aalborg.

Han er sidst set fredag morgen og bor i Aalborg Midtby. Politiet har uden held ledt efter ham på flere adresser – hvilket sammen med familiens bekymring er årsagen til, at man nu efterlyser ham offentligt.

»Vi lægger det ud, fordi familien er rigtig bekymret for situationen. De plejer at høre fra ham, og derfor er man bange for, at han har haft selvmordstanker. Vi har forsøgt at lukke rigtig mange huller i efterforskningen og er nødt til at høre fra nogen, der har set ham. Derfor håber vi, at offentligheden kan hjælpe os,« siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

Har du oplysninger i sagen, kontakt Nordjyllands Politi via telefon 114.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx