Af - 06/05-14 22:01; Opdateret: 07/05-14 09:58

Interaktivt kort: Her dumper de deres køreprøver på stribeInteraktivt kort: Her dumper de deres køreprøver på stribe

Nye tal fra Rigspolitiet viser store regionale forskelle på, hvor mange der dumper deres køreprøver.

Når en københavner sætter sig ind bag rattet for at bestå sin køreprøve, er der næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at vedkommende dumper, som hvis en bilist-aspirant fra Bornholm gør det samme.

Således er det hele 43,1 procent af køreskoleeleverne i København, der må tage en tur mere sammen med den køresagkyndige, mens det på Bornholm kun er 24,2 procent.

Gennemsnittet for hele landet ligger til sammenligning på 33,5 procent.

Mod al logik: Bestod køreprøve og fik bøde
Mod al logik: Bestod køreprøve og fik bøde

Det viser nye tal fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, som har opgjort dumpeprocenten i landets politikredse for sidste år.

Men ifølge landsformand for Dansk Kørelærer-Union, René Arnt, så skyldes mange fejlslagne køreprøver i hovedstaden ikke, at eleverne her er dårligere bilister.

Farlig elev krævede 1 mio. kr. fra køreskole
Farlig elev krævede 1 mio. kr. fra køreskole

- Det er væsentligt sværere at køre bil i København end i mindre byer, men der er også kørelærere, der indstiller elever uden, de har de fornødne færdigheder til at kunne bestå køreprøven, siger han til metroxpress.

Han peger på, at der er nogle køreskoler, som trækker gennemsnittet ned. Ikke mindst køreskoler med for billige slagtilbud, som paradoksalt nok kan komme til at koste eleverne dyrt.

Se kvinde dumpe køreprøve på syv sekunder
Se kvinde dumpe køreprøve på syv sekunder

- Det er jo rimeligt dyrt at dumpe. Det bliver nemt billigere at modtage flere kørelektioner fra start og bestå, frem for at bruge penge på køreprøve-gebyrer, siger landsformanden.

Udlændinge får lettere et dansk kørekort
Udlændinge får lettere et dansk kørekort

Hvis en elev dumper, skal vedkommende typisk have flere køretimer, inden en ny prøve. Gerne én om ugen, mener René Arnt. Det kan også hurtigt blive en bekostelig affære for de vordende bilister, da en ekstra lektion koster omkring 350 kroner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx