Af - 16/05-14 20:59; Opdateret: 16/05-14 21:10

Venstre: Dette her betyder ikke noget for Lars LøkkeVenstre: Dette her betyder ikke noget for Lars Løkke

Partisekretær Claus Richter afviser, at det får konsekvenser for Løkke, at det nu er kommet frem, at Venstre har betalt for mere end bare tøj til partiformanden.

storybild

Løkke med familien ved sin 50-års-fødselsdag for tiden. Hans kone Solrun og et eller flere af deres børn blev inviteret til Mallorca af Venstre for et par år siden, er det nu kommet frem. Det vækker opsigt i kølvandet på sagen om, at partiet også har betalt for tøj for 152.000 kroner til formanden. (Billede: Polfoto/Jens Dresling)

Først kom det frem, at Venstre har brugt 152.000 kroner på jakkesæt, sko og sågar sokker og underbukser til formand Lars Løkke Rasmussen.

Og nu viser det sig, at partiet også har betalt en rejse til Mallorca til Løkkes familie. Det afslører partiet selv i et brev til medlemmerne for at imødekomme, at Ekstra Bladet angiveligt vil skrive om sagen i morgendagens avis.

V betalte Mallorca-rejse til Løkkes familie
V betalte Mallorca-rejse til Løkkes familie

- Der har været en masse spørgsmål fra Venstres bagland til de historier, Ekstra Bladet kører, og derfor synes vi, at det var helt naturligt at orientere dem, forklarer Venstres partisekretær Claus Richter til TV2 News.

- Der er ikke tale om en privat ferie. Der er tale om et Venstre-strategiseminar efter folketingsvalget. Vi havde arbejdet benhårdt for at vinde og Venstre gik frem, men vi tabte regeringsmagten. Derfor tog ledelsen på strategiseminar, og så inviterede vi Solrun (Løkkes kone, red.) derned sammen med børnene, fordi de ikke havde set Lars i en lang periode, siger Richter videre.

Konservativt håb raser mod Løkke: Han skal ud
Konservativt håb raser mod Løkke: Han skal ud

Han har ingen kommentarer til, hvor Ekstra Bladet har oplysningerne fra, eller om det er fyrede Venstre-medarbejdere, der har et horn i siden på partiet og derfor har lækket oplysningerne.

Samtidig afviser han, at de nye informationer for konsekvenser for Lars Løkke:

- Dette her betyder ikke noget for Lars Løkkes formandskab. Der er tale om gamle sager, lyder det.

Træt af Løkkes tøj-regning: Tidl. borgmester melder sig ud af partiet
Træt af Løkkes tøj-regning: Tidl. borgmester melder sig ud af partiet

Venstres folketingsmedlem Karsten Lauritzen har lagt hele brevet ud på sin Facebook-profil:


LÆS OGSÅ: Kommentator om bilagssag: Løkkes troværdighed er gennemhullet

LÆS OGSÅ: Venstres bagland kritiserer Løkke for tøj-indkøb

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx