27/09-17 19:14; Opdateret: 27/09-17 20:22

Defekte sikringer giver onsdag bøvl for de fleste S-togDefekte sikringer giver onsdag bøvl for de fleste S-tog

Et problem med signalerne ved Københavns Hovedbanegård fører til forsinkelser og aflysninger af mange S-tog.

storybild

København. Togpassagerer, der har planer om at benytte S-tog i København onsdag aften, vil formentlig opleve forsinkede eller aflyste tog. Det oplyser Banedanmark.

Problemerne opstod klokken 18.00 og skyldes nogle defekte sikringer ved signalet på Københavns Hovedbanegård.

Cirka halvanden time senere blev problemerne løst. Men det har skabt en række efterdønninger, som vil påvirke trafikken aftenen igennem.

Problemet med signalet tvang Banedanmark til at kommunikere enkeltvis med hvert tog, der skulle ind på Københavns Hovedbanegård. Det forsinkede trafikken gennem det togtrafikale knudepunkt.

Stort set alle linjer skal forbi stationen, og derfor var der problemer med alle linjer undtagen F, hvis rute går uden og hovedbanen.

Selv om problemet er løst midt på aftenen, betyder det, at en række tog og en del personale ikke befinder sig ved de stationer, hvor de skulle befinde sig. Det er den pukkel, Banedanmark og DSB skal løse onsdag aften og natten til torsdag.

Trafikken torsdag morgen ventes ikke at være påvirket.

Både Banedanmark og DSB anbefaler alle rejsende onsdag aften at tjekke Rejseplanen, der vil blive opdateret løbende.

Der vil onsdag aften være både aflysninger og forsinkelser blandt S-togene, oplyser Banedanmark.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx