05/05-18 22:29; Opdateret: 06/05-18 08:34

Kronprinsen holdes i kortere snor om IOCKronprinsen holdes i kortere snor om IOC

- Vi har forsøgt at ramme det lidt fastere ind, siger statsministeren om kronprinsens rolle i IOC.

storybild

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og kronprins Frederik var to af gæster, da Danmark spillede første kamp ved VM i ishockey fredag aften i Herning. Scanpix/Lars Moeller

København. En skarp kritik rettede sig mod kronprins Frederik, da han kort før de olympiske lege i Rio de Janeiro i 2016 som medlem af Den Internationale Olympiske Komité (IOC) stemte for at lade russiske atleter deltage.

Hans stemme gik imod regeringen, som med et bredt politisk flertal i ryggen ville udelukke Rusland efter afsløringen af et statsstøttet dopingprogram.

Siden er kronprinsen blevet genvalgt, og ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bliver der koordineret bedre i tilsvarende situationer. Det fortæller Løkke i et interview med Politiken.

- Vi har det særlige udvalg omkring ham og har – vel også oven på den lidt uhensigtsmæssige kommunikation fra flere steder i Rio – forsøgt at ramme det lidt fastere ind, for selvfølgelig kan man sige, at det (kronprinsens medlemskab, red.) rummer nogle udfordringer. Men det rummer godt nok også nogle muligheder.

- Og så er det klart, at der også er den anden side af mønten – det må man så håndtere, siger han til avisen.

Udvalget af embedsmænd blev nedsat af den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da kronprinsen i 2008 blev kandidat til IOC.

Udvalget blev nedsat for at sikre, at kronprinsen til enhver tid " er tæt informeret om, hvad der er regeringens politiske linje, så der ikke dukker et modsætningsforhold op imellem, hvad han gør og siger; og hvad der er den politiske linje", skriver Politiken.

Udvalget består af embedsmænd fra tre ministerier: Stats-, Udenrigs og Kulturministeriet.

Kronprinsen ønsker ikke at give en kommentar til Politiken. Han har tidligere forklaret, at han ville føre udenrigspolitik, hvis han talte for at russiske atleter skulle udelukkes.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lille barns svar i skoleopgave går...
bt.dk
Uheldig kameramand måtte syes efter...
bt.dk
De små hyldede Frederik: Men deres...
bt.dk
Morgan Freeman i knæ: Mit liv kan...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx