Af Ritzau - 22/01-17 10:51

Forsøg med selvkørende biler i Danmark rykker tættere påForsøg med selvkørende biler i Danmark rykker tættere på

Ny lov åbner for forsøg med selvkørende biler, hvis de slipper igennem omfattende godkendelsesprocedure.

storybild

Waymo er Googles bud på en selvkørende bil. Her er softwaren monteret i en Chrysler Pacifica. (Billede: Reuters/Brendan Mcdermid)

Det lyder stadig som fremtidsmusik, at vi en dag ikke længere behøver at sidde bag rattet i bilen.

Men ikke desto mindre kan de første forsøg med selvkørende biler på offentlige, danske veje snart blive en realitet.

I næste uge fremsætter transportminister Ole Birk Olesen (LA) et lovforslag, der tillader sådanne forsøg, hvis de består godkendelsesproceduren.

- Der er store muligheder i selvkørende biler. Vi kan sætte os ud i bilen og arbejde fra morgenstunden uden at fokusere på trafikken.

- De kan føre til mere sikker kørsel, og det kan give plads til flere biler på vejene.

- Men vi er nødt til at hjælpe teknologien på vej, og hvis vi ikke åbner for forsøg, så går vi glip af en masse landvindinger, siger Ole Birk Olesen.

Han understreger dog, at det ikke er hvem som helst, der kan få lov til at slippe selvkørende biler ud i trafikken.

- Der er en streng udvælgelsesproces, hvor man både skal overbevise vej- og politimyndighederne og en uafhængig ekspert.

- Endelig skal man også have min tilladelse som transportminister, og jeg vil også drøfte de konkrete projekter med folketingets partier i transportudvalget, siger ministeren.

Både Aalborg og Vesthimmerland Kommune har allerede lagt billet ind på at gennemføre forsøg med selvkørende busser på bestemte, afgrænsede strækninger.

Forslaget indeholder også en mulighed for, at ministeren kan trække en forsøgstilladelse tilbage, hvis der opstår tvivl om sikkerheden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx