Af - 13/02-14 08:00; Opdateret: 13/02-14 09:12

Dolph vil flække den 'hemmelige' socialdemokrat med kølleDolph vil flække den 'hemmelige' socialdemokrat med kølle

Den køllesvingende flodhest debuterer som politisk kommentator, og han har ikke meget til overs for det kriseramte socialdemokrati.

storybild

Dolph på besøg på Christiansborg. (Billede: Polfoto/David Høgsholt/arkiv)

Christiansborg har i de seneste dage været tæt på at koge over med rygter om, hvem der står bag bogen 'Den Hemmelige Socialdemokrat', der blev udgivet i mandags med en række detaljer fra magtens skumle korridorer. Nu går den fascistiske flodhest Dolph for første gang ind i sagen i et eksklusivt interview med metroxpress.

Hvad mener du om, at en anonym socialdemokrat har valgt at skrive en bog med insider-historier om livet på Christiansborg?

- Lad Dolph starte med en præcisering! ALLE socialdemokrater er som udgangspunkt anonyme og 100% ASSHOLES! Partiforeningerne fungerer stort set som møder i Anonyme Alkoholikere, hvor man skiftes til at rejse sig op og sige: Jeg hedder Bjarne Corydon og LA-LA-LA! Det er derfor ingen kan huske, hvad der er sket i virkeligheden. Fordi det er virkelig kedeligt! FAKTUM!

- Jeg kender den 'hemmelige socialdemokrat'
- Jeg kender den 'hemmelige socialdemokrat'

Er det dig, der har forfattet bogen?

- SELVFØLGELIG HAR DOLPH IKKE FORFATTET BOGEN! Havde Dolph brugt sin dyrebare tid på at skrive den tåbelige bog, var den blevet VÆSENTLIGT BEDRE! Der havde været adskillige passager, hvor BS Christiansen waterboardede Mette Frederiksen, indtil hun indrømmede, at hun er Mogens Lykketoft og Daimis sære kærlighedsbarn! Det er IN-DIS-KU-TA-BELT! Og dampende, hed erotik og masser af Kung-Fu!

S-politiker: Jeg er IKKE den anonyme forfatter
S-politiker: Jeg er IKKE den anonyme forfatter

Partiledelsen forsøger nu at finde ud af, hvem der står bag. Hvordan ville du gribe den opgave an, hvis du sad i den socialdemokratiske ledelse?

- Det er simpelt! Dolph ville samle alle socialdemokrater i en gymnastiksal og én for én spørge dem om, hvorvidt de var skyldige, og svarer de kujonagtigt: "Nej", likvideres de, hvilket vil motivere de næste i rækken til at svare mere ærligt! Uanset hvad: ALLE VINDER! Måske med undtagelse af de stakkels polakker, der skal rengøre gymnastiksalen for døde pampere! YES SIR!

Bookmakernes 'hemmelige S'er' er...
Bookmakernes 'hemmelige S'er' er...

Hvad ville i dine øjne være en passende konsekvens for forfatteren, hvis vedkommende bliver afsløret?

- Der er kun én passende konsekvens, og den konsekvens er: DØD VED KØLLE! Egentlig ikke på grund af det med bogen, men fordi forfatteren er socialdemokrat! Dolph er med på, at socialdemokrater lige i disse måneder er målrettede neoliberale, men det kan ændre sig LYNHURTIGT!

Ballade på Borgen sender Thorning og co. i frit fald
Ballade på Borgen sender Thorning og co. i frit fald

Der er møde i folketingsgruppen på tirsdag, hvor bogen skal diskuteres. Hvad ville dit input være, hvis du skulle give partiet et godt råd inden mødet?

- Gør som SF og opløs jer selv! Sid bare helt stille som ninjaer og kig på hinanden, mens I stiller jer selv de helt oplagte spørgsmål: "Hvorfor sidder jeg i et lokale med Henrik Sass Larsen? Jeg havde jo en uddannelse", "Hvilket parti skal jeg skifte til, for nogensinde at blive minister igen?" og "Hvorfor kalder vi hende Barbie-Helle bag hendes ryg, når hun egentlig bare ser det som et kompliment?". Sandhedens klare lys vil få jer til at stoppe jeres mærkelige 3F-overbygning prompte, og ellers ringer I bare, røvhuller!

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx