Af - 04/03-14 23:11

Tiltaler for menneskesmugling stiger voldsomtTiltaler for menneskesmugling stiger voldsomt

På blot et år er antallet af tiltaler for menneskesmugling i Danmark tredoblet, viser ny opgørelse.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

Antallet af personer, der blev tiltalt for menneskesmugling, var i 2013 væsentlig højere end i de foregående år.

Det viser en ny opgørelse fra Rigsadvokaten, skriver Politiken onsdag.

Solgte falske asyl-historier: 55.000 kroner, tak
Solgte falske asyl-historier: 55.000 kroner, tak

Således var der i 2011 og 2012 henholdsvis 10 og 11 personer, som blev tiltalt for menneskesmugling i Danmark. I 2013 steg antallet imidlertid til 36 tiltaler - altså en tredobling på blot et år.

Stigningen skyldes blandt andet, at politiet har skærpet indsatsen mod menneskesmuglere. Det fortæller Tormod Christensen, der er vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter.

- En palet af forskellige forhold bidrager til stigningen. Der er fra politiets side et fortsat øget internationalt samarbejde om bekæmpelse af menneskesmugling, hvorigennem vi udveksler erfaring med andre lande, siger Tormod Christensen til Politiken.

Barn smuglet til England for at få høstet organer
Barn smuglet til England for at få høstet organer

Lektor og migrationsforsker ved Roskilde Universitetscenter (RUC) Helle Stenum peger på, at stigningen i omfanget af menneskesmugling også hænger sammen med, at menneskesmugling i dag er en mere lukrativ forretning end for få år siden,

- Presset på asylansøgere er voksende. Det er svært at komme til Danmark uden at betale et organiseret netværk for falske papirer og transport over grænserne.

Politiet fanger menneskesmuglere ved Rødby-færge
Politiet fanger menneskesmuglere ved Rødby-færge

- Menneskesmugling er blevet en god forretning, og der er ikke nogen tvivl om, at den har haft gode vækstbetingelser, fordi det er blevet sværere at komme til Europa.

- Menneskesmugling er meget mere profitabelt i dag, end det var for få år siden, siger Helle Stenum til Politiken.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx