Af Mads Brandsen - 03/01-18 17:08

Mette blev offer for nedrig finte: 'Det var mega ubehageligt'Mette blev offer for nedrig finte: 'Det var mega ubehageligt'

I første omgang tænkte den nordjyske kvinde, at det måtte være en gave, som pakkeposten leverede.

storybild

I første omgang tænkte Mette Bjerkvig Jølnæs fra Nordjylland, at det måtte være en gave, pakkeposten leverede.

En stor, firkantet pakke, som var forsynet med den helt korrekte adresse og familiens efternavn - men et fornavn, hverken hende eller manden kendte til.

»Jeg tænkte, det måtte være en fejl. Det kunne være, det var til naboen eller nogle andre. Vi undrede os over, at den var adresseret til en med vores efternavn. Vi tænkte, det kunne være en tidlig fødselsdagsgave fra min mands forældre. Men de havde ikke sendt noget, og min mand havde ikke bestilt noget,« fortæller Mette Bjerkvig Jølnæs til BT.

Pakken var fra den svenske postordrevirksomhed Ellos, som kunne oplyse, at en person havde oprettet sig med Mette Bjerkvig Jølnæs' CPR-nummer. Hun var offer for et identietstyveri.

Kundeservicemedarbejderen hos Ellos kunne afsløre, at der var endnu et sofabord på vej til Mette Bjerkvig Jølnæs.

»De bad os tage imod det og sende dem begge retur,« siger Mette Bjerkvig Jølnæs, der kun har ros til over for Ellos' håndtering af situationen. Men det var lidt af et mysterium hvorfor bagmanden dog ikke sørgede for at få bordet sendt til sig selv.

»Ifølge Ellos virkede svindleren ikke særlig erfaren. Normalt køber de mindre ting, der kan leveres i en pakkeboks.«

Finten for svindleren er, at man ved at oprette sig med CPR-nummer kan få en kredit på op til 4.000 kroner hos Ellos og betale senere via eksempelvis girokort.

Situationen var ganske grænseoverskridende for Mette og Morten Bjerkvig Jølnæs.

»Jeg har altid været meget påpasselig med mit CPR-nummer – også hvis det var på papir. Det er mega ubehageligt,« siger hun.

Hende og manden har nu taget deres forholdsregler ved dels at melde sagen til politiet, dels at oprette en såkaldt kreditadvarsel på borger.dk. Det betyder, at banker, kreditfirmaer og andre långivere advarer mod, at der oprettes kredit eller lån i ens navn.

En mulighed, som blot 8.500 danskere indtil nu har benyttet sig af, men som Mette og Morten Bjerkvig Jølnæs kun kan anbefale.

De stod ikke overfor at optage nye lån, og derfor får registreringen ingen konsekvenser for dem - men hindrer, at sagen gentager sig.

LÆS OGSÅ: Kvinde opdagede, at hun havde kæmpe gæld: Efter morens død fik hun den tragiske sandhed

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

'OK18 handler om noget HELT andet end...
bt.dk
Rane Willerslev: Jeg har både angst...
bt.dk
Vidste du det? Det sker der med dine...
bt.dk
Camilla Framnes afslører: Jeg har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx