Af Ritzau - 17/03-17 10:17; Opdateret: 17/03-17 15:13

Mand i 40'erne sigtes for sexkrænkelser af mindreårigeMand i 40'erne sigtes for sexkrænkelser af mindreårige

En mand er anholdt torsdag mistænkt for at have haft anden kønslig omgang end samleje med flere børn.

storybild

En mand i 40'erne er fredag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger i et grundlovsforhør ved Retten i Helsingør. Han er sigtet for anden kønslig omgang end samleje med børn under 12 år. (Arkivfoto) (Billede: Scanpix/Nils Meilvang)

En mand i 40'erne er fredag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger i et grundlovsforhør ved Retten i Helsingør.

Han er sigtet for at have krænket børn under 12 år. Det bekræfter Nordsjællands Politi.

- Sigtelsen lyder på anden kønslig omgang end samleje med børn under 12 år, siger pressekonsulent ved politiet Henriette Døssing.

Det er ikke oplyst, hvor mange børn manden mistænkes for at have krænket. Årsagen er, at politiet holder kortene tæt til kroppen af hensyn til de mulige ofre og efterforskningen.

- Vi kan ikke sige noget om, hvor mange børn det drejer sig om. Det er af hensyn til efterforskningen og sagen i øvrigt, siger Henriette Døssing.

Der er heller ingen oplysninger om, hvorvidt der er tale om drenge eller piger, ligesom det ikke er oplyst, hvilken relation han har til børnene.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx