08/12-17 14:59; Opdateret: 08/12-17 15:27

Førerløse busser kan være på vej på SjællandFørerløse busser kan være på vej på Sjælland

Inden for et år forventer Region Sjælland at teste førerløse busser, skriver TV2 Lorry.

storybild

København. Bliv kørt til sygehuset i en bus - uden chauffør.

Det bliver måske snart en realitet for patienter på Sjælland. Ifølge TV2 Lorry har Region Sjælland i samarbejde med trafikselskabet Movia aftalt rammerne for et forsøg med førerløse busser.

- Det er vigtigt at komme i gang og få testet og skabt et erfaringsgrundlag, for der er ingen tvivl om, at vi kan løse mange kollektive trafikudfordringer i fremtiden med førerløse busser, siger regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) i en pressemeddelelse.

Nu sættes der gang i et udbud om de første førerløse busser. Ifølge TV2 Lorry forventes det, at de første busser kører ud inden for et år.

TV2 Lorry skriver, at programmet er inddelt i tre faser.

Først skal busserne testes inden døre på et sygehus i regionen. Næste skridt er at lade bussen køre mellem afdelinger på sygehuset.

Slutteligt skal bussen køre mellem eksempelvis et tog eller en busstation og hen til et sygehus.

Movia er involveret i projektet, fordi man håber, at de førerløse busser på sigt kan blive en integreret del af den offentlige transport.

- Forsøget skal også give viden om, hvordan vi kan skabe gode transportløsninger med den nye teknologi, som passagererne kan bruge.

- Vi glæder os til at komme i gang, siger Movias administrerende direktør, Dorthe Nøhr Pedersen, ifølge TV2 Lorry.

I Vesthimmerlands Kommune forsøger man sig også med busser uden fører. Her går det ikke så godt.

Projektet skulle gøre kommunen til den første med en førerløs bus. Men projektet er strandet, fordi det er blevet dyrere end ventet, skrev Jyllands-Posten for en måneds tid siden.

Det skyldes blandt andet, at der er flere regler på området, end kommunen først havde regnet med.

Kommunen mangler tre millioner kroner, forklarede daværende borgmester Knud Kristensen (V).

Kommunen har indtil videre været i gang i to år og brugt en million kroner. på projektet.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forløst Brøndby-helt: 'Det her er et...
bt.dk
Udenrigsministeriet advarer danskere...
bt.dk
Politiet: 21-årig dykker er fundet død
bt.dk
Zorniger om lille matchbold: 'Det her...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx