15/09-17 12:30

Professor: Politikadetters krav i grænsestrid er rimeligeProfessor: Politikadetters krav i grænsestrid er rimelige

Torsdag var der ansøgningsfrist for nye politikadetter, selv om det første hold endnu ikke er startet i job.

storybild

København. Det er rimelige krav, som de 53 færdiguddannede politikadetter stiller i deres strid med staten om arbejdsvilkårene.

Det siger professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet om kadetterne, som skulle have aflastet politiet ved grænsen.

- Det er ikke helt usædvanlige krav. Det holder sig inden for det forhandlingsmaksime, som der normalt er, siger han.

Politikadetter kunne for to uger siden ikke aflaste politiet ved den dansk-tyske grænse, fordi deres overenskomst ikke er på plads.

Torsdag var der ansøgningsfrist for et nyt hold politikadetter, der skal begynde på skolebænken til januar. Men forhandlingerne om en overenskomst er gået helt i stå.

- Spørgsmålet er, hvem der har kræfter til at sætte magt bag ordene, siger Henning Jørgensen.

Aftalen om en overenskomst ligger endnu ikke klar, fordi Politiforbundet og Moderniseringsstyrelsen blandt andet strides om vilkår for et nødberedskab i tilfælde af strejke.

Moderniseringsstyrelsen, som forhandler på statens vegne, vil have det skrevet ind i en overenskomst. Politiforbundet, der forhandler på kadetternes vegne, vil nøjes med at underskrive en hensigtserklæring.

Selv om kravene ikke er usædvanlige, er der en god grund til, at Moderniseringsstyrelsen vil have det ind i en overenskomst, vurderer professoren.

- Det har stor forskel, om det står i en overenskomst eller ej. Det har nogle andre retlige bindende virkninger, om det står der eller ej, siger Henning Jørgensen.

Som eksempel peger han på 2008, da sygeplejerskerne strejkede, og nødberedskabet satte ind.

- Aftalerne om nødberedskab var nogle steder bedre end den normering, man havde i hverdagen. Det var dybt pinligt.

- Derfor har man fundet ud af, at det er meget afgørende at få forhandlet det igennem på forhånd, så man ikke kommer i en lignende situation igen, siger han.

Professoren bemærker, at det også handler om at have opbakning i befolkningen, og at pressen ikke får serveret hele sandheden af parterne.

- Det handler om at sætte dagsordener.

- Det er noget, som medierne er en uomtvistelig stærk del af, det er noget nyt, siger han.

Han tror på en løsning inden for en overskuelig fremtid, uden at ville komme det nærmere.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx