Af Kenan Seeberg - 30/05-17 18:32

Firmaer betaler 20.000 for at spise middag med Frederik og MaryFirmaer betaler 20.000 for at spise middag med Frederik og Mary

Anført af Kronprins Fredeik og Kronprinsesse Mary er 62 danske virksomheder på charmeoffensiv i broderlandet Sverige i disse dage.

storybild

Kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og det svenske Kronprinsessepar med kronprinsesse Victoria og prins Daniel gør klar til at modtage de erhvervstopfolk, der har betalt 20.000 kroner for at spise med de kongelige spidser under eksportfremstødet 'Liveable Scandinavia' i Stockholm. Yderst til venstre er det udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), der også er en del af den danske delegation, der skal sælge dansk til svenskerne. (Foto: Maja Suslin / TT / kod 10300)

Under overskriften 'Liveable Scandinavia' betaler firmaer som Grundfoss, Velux og en lang række små og mellemstore firmaer 20.000 kroner for at dinere med Kongehusets spidser og få en særligt fremtrædende plads, når industrien skal eksportere dansk.

»Det her er det første fremstød med Kronprinsparret i Sverige som er vores andet største eksportmarked, så det er en god mulighed for at styrke de bånd der allerede er forretningsmæssigt. Eller få nye kontakter,« siger Dansk Industris markedschef Jens Holst-Nielsen.

Prisen inkluderer både frokost og middag med Kronprinsparret, og så altså en særlig mulighed for at blive lagt specielt mærke til hos de svenske kommuner, regioner, stat og det private erhvervsliv hinsidan.

Japans kronprins besøger Danmark i juni
Japans kronprins besøger Danmark i juni

»Det at vi har Kronprinsparret samt udenrigsministeren og miljø- og fødevareministeren med, betyder meget, og giver en særlig attraktivitet i forhold til vores arrangementer,« siger Holst-Nielsen, der fortæller, at også det svenske kronprinsessepar Victoria og Daniel er med i pakken, når der skal sælges danske fødevarer, promoveres bæredygtig byudvikling, velfærdsteknoloigi og digitale løsninger indenfor sundhedssektoren.

»Gæsterne vuil gerne se det danske Kronprinspar, men også det svenske Kronprinsesse-par med Victoria og Prins Daniel er med, og dem vil svenkserne også meget gerne hilse på. Vi kan allerede nu se, at det virker, og vi har haft får rigtig stort fremmøde,« siger Jens Holst-Nielsen om 'Liveable Scandinavia', der startede 28. maj og slutter d. 30 maj.

Kongehusekspert i vild forudsigelse om kronprinsen: Dette kan dronningen afsløre i sin nytårstale
Kongehusekspert i vild forudsigelse om kronprinsen: Dette kan dronningen afsløre i sin nytårstale

»Vi har haft en masse faglige seminarer og udstillinger af danske design-produkter og fødevareudstillinger, og det svenske fremmøde har været fantastisk godt. Både i forhold til antal og den kvalitet gæsterne har. Altså det niveau gæsterne har. Det er selvfølgelig en fordel, at man har den reference, når man skal tale videre bagefter.«

»Ifølge de analyser Eksportrådet laver, så har det en effekt, og er en god investering for Danmark i form af øget eksport og øgede arbejdspladser,« siger markedschef Jens Holst-Nielsen, der oplyser, at Danmark har en eksport til Sverige på godt 100 milliarder kroner om året.

LÆS OGSÅ: Royalt ups: Spottede du også fejlen i Kronprinsens Facebook-video?

LÆS OGSÅ: Kronprins Frederik bliver kransekagefigur for dansk VM

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx